Kunderne vader direkte ind i Leif og Karens dagligstue: "De undrer sig over, at vi spiser aftensmad i en butik"

Karen Marie og Leif starter med at stille mig over for et tankeeksperiment:

Dine forældre skal på plejehjem, og du vil gerne finde det helt rigtige sted til dem.

Du står over for tre valg: Plejehjemmet med panoramaudsigt over vandet, stedet med direkte adgang til skoven eller det, der ligger klos op ad en tankstation. Hvad vælger du?

Jeg ved ikke med dig, men jeg valgte skoven.

- Der er ingen, der vælger tankstationen, fortæller Karen Marie.

- Men det her er simpelthen vores tankstation, fortsætter hun og griner.

- Når man kigger på rigtige mennesker, så styrkes plasticiteten i hjernen, og man skaber et samtalerum, tilføjer Leif.

Vi har lige sat os i Karen Marie og Leifs dekonstruerede køkkenalrum, da Karen Marie stiller mig spørgsmålet. Vi er gået gennem deres dagligstue, som også fungerer som indgang til butikken. Men det er selvfølgelig ikke bare en dagligstue.

Langs væggene står små caféborde, og rundt omkring er der hylder og møbler fyldt med smukke ting – cocktailglas, vaser, lamper. Alt har prisskilte på, for dagligstuen og køkkenalrummet er en del af butikken.

Men det stopper ikke der. Hjemmet er også en Airbnb, hvor gæster har adgang til det meste af huset – og dermed også butikken. Og hoveddøren står ofte åben. For familie, venner og fremmede.

Butik ved et tilfælde

Frøet til Rethink CPH blev sået for 12 år siden.

Karen Marie og Leif spiste middag på en café i Aarhus. Indehaveren boede i baglokalet, og Leif spurgte Karen Marie: "Hvorfor bor vi ikke sådan her?"

Da de købte butikken på Østerbro, var det dog ikke givet, at den også skulle fungere som butik. Det begyndte med et par stole, Leif havde købt, som Karen Marie ikke syntes, passede ind. Stolene blev stillet til side i butiksvinduet, og snart kom en kvinde forbi og sagde: "De stole skal hjem til mig og bo."

De sludrede lidt, og Karen Marie og Leif fornemmede et potentiale. De hang en lampe op i vinduet – og vupti, en mand kom forbi og købte den.

Karen Marie og Leif var solgt: Den gamle butik skulle igen være en butik – ikke kun for at sælge møbler og interiør, men i højere grad for at møde mennesker.

En hel banegård

Du tænker måske: Bliver folk ikke forvirrede over, hvad de møder her?

Jo, og det er faktisk med vilje.

I begyndelsen serverede de kaffe ved cafébordene, men det stoppede de hurtigt med igen.

For de mødte ikke mennesker på den måde, blot kunder der ville have serveret en kop kaffe. De ville ikke være caféejere.

- Nogen kommer ind og undrer sig over, at vi spiser aftensmad i en butik. Andre spørger, om man kan købe en kaffe, eller de har spottet en lampe i vinduet, de vil købe, fortæller Karen Marie.

Fælles for det hele er, at det starter en samtale.

- Vi har mødt de sødeste, sjoveste og mest interessante mennesker. Man kan vælge at skrue op for relationen eller bare lade det være, som det er. Vi kan sige: Har du lyst til en kop kaffe? Hvem er du? Og lynhurtigt oplever vi noget med de mennesker, der kommer ind, siger hun.

Leif har en stor kærlighed til møbler, arkitektur og rumdesign og står for butikkens udtryk. Stolen, jeg sidder på, komplimenterer jeg, og Karen Marie smiler.

- Den har Leif selv lavet.

Karen Marie er vant til høj intensitet. Som tidligere forstander på True North Efterskole – en vidensbaseret efterskole – har hun arbejdet med 250 kropumulige teenagere. Det giver energi at interagere med mennesker, hvad enten det er en hurtig snak, et spontant køb eller noget, der med tiden bliver til en relation.

- Vi savner bare intensiteten, hvis den ikke er her, forklarer hun.

Ren lokkemad

Alt i butikken er til salg, og indretningen ændrer sig konstant. Men det vigtigste hos ReThinkCph er samtalerne, historierne og relationerne.

- Det her er ren lokkemad for at få fantastiske og søde mennesker ind, siger Karen Marie.

Når jeg spørger, om de savner privatliv, når alle kan se ind af de store butiksvinduer, kigger Karen Marie ud ad vinduet.

- Se ham der. Han løfter ikke engang hovedet. Det er os, der er på café eller restaurant hver dag, og kigger ud på folk. Vi bliver stimuleret, endda uden at række ud.

Butiksklokken lyder og døren går op. Lokkemaden har virket igen.