Rikke Darling drømmer om at bo minimalistisk men...

Rikke Darling ønsker at bo minimalistisk i lejligheden, hun deler med sin datter. Jævnligt sættes idealet dog på prøve, når Rikke falder for at købe ting, hun finder smukke.

Det kan være et problem, fordi det er nødvendigt at være økonomisk med pladsen, erkender hun.

– Når jeg går på designmarked og finder noget lækkert, er det ikke let at skille sig af med noget andet. Og især ikke det, der er minder knyttet til, indrømmer Rikke.

Det er eksempelvis en Columbine-figur af porcelæn, hun har arvet efter sin farfar, som var konduktør i Tivoli. Til samme kategori hører en tekande af støbejern, som var en gave fra galleristen, hun udstillede hos i Japan for år tilbage. For ikke at tale om det over 50 år gamle B&O-anlæg hun har arvet efter sin fars tvillingebror, som kan bruges til at høre musik på via bluetooth.

– Når jeg køber ting, er det ofte smukt kunsthåndværk som lysestager og andet, som jeg helst ikke skiller mig af med igen.

Da det er svært at smide ud eller give væk, har Rikke opbygget et fjernlager i ejendommens kælderrum. Desuden er et maleri, som ikke passer ind i hendes aktuelle boligindretning, lånt ud til broren på ubestemt tid. På den måde får han glæde af maleriet, indtil Rikke en dag måske beder om at få det retur.

Der sker, at Rikke går på kommunens genbrugsstation og afleverer ting. Eller sælger tøj og tasker online for at luge ud i det proppede klædeskab.

– Med tøj er jeg impulskøber, som anskaffer mere, end jeg får brugt. Jeg falder let for fristelser, som ikke holder i det lange løb. Jeg er aldrig blev god til at opbygge en basisgarderobe og klæde mig klassisk. Typisk får jeg købt noget med forkert pasform. Jeg gemmer også tøj, som er blevet for småt, men som jeg håber at kunne passe engang. Heldigvis låner min datter noget af det tøj, jeg gik med engang. Hvis jeg overvejer at give tøj til genbrug, spørger jeg altid først, om hun vil have det. Jeg synes, det er miljøspild bare at smide væk.

Rikke overvejer helt at stoppe med at købe tøj i en periode for at luge ud i garderoben, så den kun indeholder det, hun faktisk bruger.

– Det er svært med tøj, for der er en masse undskyldninger for ikke at skille sig af med det. Bøger er jeg langt bedre til at sige farvel til. Nu gemmer jeg kun opslagsbøger, jeg inspireres af til mine malerier. Andet læser jeg elektronisk. Men jeg gemmer gamle eksamensopgaver i kælderen af ren nostalgi.

Har du nogensinde fortrudt at have bortskaffet noget?

– Det kunne have været sjovt at have noget af det tøj, jeg gik med for 20-30 år siden, og som ingen andre har i dag. Så kunne min datter have fået det. Men på den anden side vidste jeg jo ikke, at tøjet ville kunne bruges så mange år efter.

Denne artikel blev først bragt hos SØNDAG 10/2025, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.