Bolig
5. marts 2025

Slip af med hverdagsrodet med dette simple indretningstrick

Drop den dårlige samvittighed over dit rod – med dette trick bliver det en naturlig del af din indretning.
Af: Sigrid Glavind
oprydning tricks

Foto: Peter Kragballe

Nogle mennesker har en særlig evne. De roder aldrig. Hver ting har sin plads, og de ved altid, hvor alting er.

Er det ikke dig? Så læs med her.

For selvom det på Instagram og i boligmagasiner ser ud, som om rod og nullermænd ikke eksisterer, så er de en del af de flestes hverdag – mere eller mindre.

Hvis du ofte ender med at styrte ud ad døren om morgenen, fordi du ikke kan finde dine nøgler, eller du ikke kan finde dit høretelefoner, så er "drop zones" måske løsningen for dig. En drop zone er et lille, strategisk placeret område i dit hjem, hvor du helt naturligt kan lægge dine ting – men på et afgrænset område.

Tricket er at placere skåle, bakker eller kurve netop dér, hvor du alligevel altid smider dine ting. Det kan være en smuk skål på entrébordet til nøgler og solbriller, en lille bakke i køkkenet til elastikker og kuglepenne eller en kurv ved sofaen til opladere og fjernbetjeninger.

Pointen er ikke at fjerne rodet helt – men at give det en fast plads, så det bliver en naturlig og stilfuld del af din indretning.

Læs også