Bolig
13. marts 2025

Søstrene Grene har lanceret forårets største hit til kun 40 kroner

Er du vild med tulipaner? Så skal du skynde dig at få fingrene i disse - de koster fra 40 kroner og holder hele foråret.
Af: Sigrid Glavind
søstrene grene blomster

Foto: PR

Tulipaner er en af de mest populære forårsblomster, men de kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis du vil have friske tulipaner stående hele sæsonen. Heldigvis kan du nu få smukke tulipaner, der holder hele foråret – ja, faktisk for evigt – uden at skulle bekymre dig om vand, visne blade eller smattede stilke.

Søstrene Grene har netop lanceret en kollektion af kunstige tulipaner, der er perfekte, hvis du gerne vil nyde tulipaner hele foråret – og så kan de bare opbevares og findes frem igen til næste år, når foråret begynder at melde sin ankomst.

https://imgix.femina.dk/2025-03-10/Easter-at-Sostrene-Grene_Available-from-13-March-2025-%2862%29_0.jpg

Foto: PR

Tulipanerne fås i flere farver og koster 40 kroner for 7 stilke.

Kunstige blomster har de seneste år opnået stor popularitet, og de er langt fra de stive plastikbuketter, vi husker fra gamle dage. Selvom de kunstige blomster aldrig helt kan måle sig med de friske, er de et glimrende alternativ til de perioder, hvor du ikke har friske blomster på bordet – og de holder sig flotte hele året rundt.

Læs også