De har ikke altid været populære. Men nu har Taylor Swift og Sabrina Carpenter givet trenden et comeback

For mange millennials er brune strømpebukser den største modemisforståelse, en såkaldt fashion faux pas. Den værste af slagsen, er den glitrende variant - der vælger jeg faktisk hellere at undvære.

Men for generation Z er det ikke nødvendigvis sådan. De prøver tilsyneladende at bringe de brune strømpebukser tilbage, og det sker med god hjælp fra både Taylor Swift og Sabrina Carpenter, der som bekendt bruger to par med glimmer udenpå hinanden på scenen.

"Nu gør strømpebukser comeback," skrev Wall Street Journal for nylig. Det skyldes uden tvivl to af verdens største influencere lige nu. Men strømpebukserne er også dukket op på catwalken, blandt andet hos verdens mest hotte modemærke lige nu, nemlig Pradas legesyge lillesøster, Miu Miu.

Strømpebukser er måske modens mest omdiskuterede accessory.

Da nylonstrømper blev lanceret i USA i 1940, var det faktisk en mode-revolution.

Nylonstrømperne blev markedsført af Du Pont, som havde patent på de syntetiske fibre, og brugte sloganet "stærke som stål, men tynde som spindelvæv".

Kvinder stod i kø foran stormagasinerne for at få fat i et par. Og der var kun ét par til hver. På få dage var lagrene, der bestod af flere millioner par, tomme.

Efterspørgslen var enorm. Så kom krigen, og nylonstrømperne forsvandt fra markedet. Salget fortsatte dog på sortbørsen, og priserne steg eksplosivt. Herhjemme fik skandinaviske kvinder ikke adgang til nylonstrømper før efter krigen, og rationering samt importrestriktioner gjorde dem både svære at få fat i og meget dyre.

I 1949 blev situationen bedre, da nylonstrømper begyndte at blive produceret på norske fabrikker.

Efterhånden blev strømpebukser masseproduceret i dårligere kvalitet.

Det var nemlig ikke en god forretning at producere strømpebukser, der holdte til "alt," som de først blev markedsført som – så stærke, at man kunne trække en bil efter dem, uden at de revnede. Med tiden blev strømpebukser en forbrugsvare.

I dag produceres der over 8 milliarder strømpebukser på verdensplan hvert år, og mange par bruges kun én gang, før de ryger i skraldespanden.

De er blevet kaldt tekstilindustriens svar på engangsplast. Men der er efterhånden kommet bedre alternativer på markedet. Trendmæssigt gælder det, som med så meget andet i modeverdenen: Det, der har været, kommer igen og igen.

I 2022 blev supermodellen Kendall Jenner fotograferet i Los Angeles på vej fra en fotoshoot iført sorte strømpebukser og en sweater – et look, der var nærmest taget direkte fra catwalken hos luksusmærket Bottega Veneta.

Men trenden er ikke ny (det er sjældent, den er). CNN trak paralleller til Andy Warhols muse, Edie Sedgwick – den amerikanske skuespiller og model, der i 60'erne gjorde t-shirts, strømpebukser og synligt undertøj til sin signaturstil.

Trenden var allerede solidt etableret på catwalken, men med Kendall Jenner blev den cementeret i populærkulturen.

I modsætning til de brune strømpebukser er sorte strømpebukser en modens klassiker. De går sjældent galt i byen, og vælger du en af de tyndeste typer, får du et nærmest "nøgent" look.

En anden stor trend lige nu er strømpebukser i stærke farver, som fx rød. Også mønstrede strømpebukser trender og kan være prikken over i'et i et festlook.

Og ja, selv de brune strømpebukser er vendt tilbage i trendbilledet.

Vi lever også i en tid, hvor meget af det, der tidligere blev anset som passé, pludselig er "in" igen. Måske er det en slags anti-mode – en kommentar til det etablerede. Hvis vi ser mode som mere end bare tøj, er dens vigtigste opgave at afspejle samtiden. På sit bedste fungerer mode som en slags samfundskommentar.

Sådan kan strømpebuksens tilbagekomst også ses som en form for eskapisme, der vækker nostalgien i os.

Etablerede strømpebuksebrands oplever stigende salg, især blandt den yngre generation, der opdager gamle trends, som om de var helt nye. Den største forskel mellem dengang og nu er, at mange har droppet betegnelsen "strømpebukser" til fordel for "tights". Ofte er det ikke mere, der skal til.

Ja, og så har vi Taylor Swift og Sabrina Carpenter. Måske er det også en generationsmarkør – et skel mellem millennial-generationen og generation Z. Lidt som diskussionen om skinny jeans, sideskilning, ankelstrømper og winged eyeliner.

Men jeg kommer aldrig til at gå i brune strømpebukser. Ikke engang hvis vi kalder dem tights.

Denne artikel blev først bragt hos KK. Dette er en redigeret og oversat version.