#Køkkenet - Metaller og kontraster Metaller er superhot igen i år. Få metallerne ind i form af tilbehør i køkkenet, eller gå all-in og lad blikkenslageren lave fronter til dine køkkenlåger i smukke skinnende metaller. Den polerede glød af messing og kobber fremhæves bedst mod rå overflader af træ eller mursten.
#Stuen - Farver og fotokunst Farverne er tilbage i stuerne! Vi vil se meget blåt og gerne i kombination med noget lækkert sort. På væggen vil vi have store motiver – malerier eller fotokunst. Gerne i sort-hvid og måske endda billeder, vi selv har taget og fået forstørret.
SE OGSÅ: Det store soveværelsesgalleri #Badeværelset - Sort på sort Sort holder altid – også i år, hvor især tone i tone-looket er fremme. Mere elegant, rocket og råt bliver det ikke. Supplér med planter og grønt – kaktusser er fortsat hot, hot, hot!
#Entréen - Helt personlig Vi vil have det enkelt og praktisk i entréen. Genbrug af materialer og gør det selv-løsninger er mere aktuelt end nogensinde før, for personlig indretning og lækre materialer behøver ikke at koste en bondegård. Det er originaliteten, det handler om.
#Soveværelset - Mønstermix a la 70’erne 1970’erne inspirerer os som aldrig før! 2015 byder på masser af mønstermix, og i soveværelset kan du virkelig blande tekstiler! Jo, jo, sort-hvid er fortsat aktuelt, men en skøn blanding af striber og blomster oser af trendy 70’er-stil.
SE OGSÅ: Guide - inspiration og ideer til spisestuen