Stil
12. juni 2017DIY: 3 idéer med blomster fra grøftekanten
Hvis du spørger os, så bliver det næppe mere sommerligt, end når naturen rigtig folder sig ud med vilde blomster på mark, eng og i grøfte-kanter. Tag blomsterne med hjem, og lad dem sprede sommerstemning i dit hjem i buketter med et vildt og lidt tilfældigt look. Her får du tre gode idéer.
Af: Rikke Larsen

Foto: Tia Borgsmidt
Se også: Sådan binder du en smuk og vild blomster-buket grøftekantsbuket
Læs mere her: 7 indendørs planter der kan leve med meget lidt lys
Sådan tæmmer du de vilde blomster:
1. Den brune pose

- Mix blomster fra haven eller blomsterhandleren med vilde blomster plukket på en eng eller i en vejkant. Arrangér buketten i en vase, og sæt vasen ned i en brun papirpose. Det giver et dejligt uhøjtideligt look, der passer godt til buketten.
2. Den fine æske

- Vælg en smuk æske, og pynt den med et par stilke blomster. Giv evt. æsken med indhold væk i værtindegave. En sød anerkendelse og en fin idé, alle kan lave.
3. Den rå flaske

- Brug en dekorativ flaske som vase til en enkelt blomst. Det er nemt og hurtigt og kræver ikke, at du skal finde en hel blomstermark eller ribbe hele bedet.