Udfordring gav muligheder Da det ikke var muligt at udvide rummet, måtte familien udnytte det eksisterende rum fuldt ud. Fra køkkenet er der adgang til et af de store børns værelser, så her fik de sat en skydedør op i stedet for en almindelig dør, der ville have slugt for meget gulvplads. På den måde blev der plads til en stor køkken-ø med plads til opbevaring og barstole omkring. Øen består af to skænke sat sammen ryg mod ryg med en marmorbordplade ovenpå, det var nemlig billigere end at få en specialbygget ø.
Overskabene blev fjernet for at gøre køkkenet mere luftigt. Til gengæld har familien sat to vitrineskabe oven på hinanden, så kogebøger og stel stadig har et hjem. Den utraditionelle løsning skaber på én gang hyggestemning og orden. En enkelt ting med industrielt look har fundet vej til det nye køkken, nemlig et barkøleskab med glaslåger. Det giver kig til maden, så man altid har et overblik over lækkerierne. SE OGSÅ:
5 gode råd, når du skal bygge nyt køkken SE DE FÆRDIGE RESULTAT I GALLERIET HERUNDER