Forvandling: Nyt look på det gamle indbygningsskab
grundrens
maling + gode pensler
tapetklister
tapet
tommestok
god hobbykniv
SÅDAN GØR DU:
Tag alle lågerne af.
2.
Start med at slibe træværket på selve skabet. Vask derefter med grundrens, så malingen binder ordentligt.
3.
Mal skabet i den ønskede farve. Vælg maling med højglans. En fin blank overflade fungerer nemlig rigtig fint sammen med det matte tapet. Mal gerne flere gange, til malingen dækker helt. Hvis skabet trænger, så mal det også indvendig - evt. en tone lysere end udvendig.
4.
Så er det lågernes tur. Inden tapetet skal på, skal du slibe teaklågerne igen og vaske dem med grundrens.
5.
Mål lågerne, så du ved nøjagtig, hvor store stykker
tapet du skal skære ud. Jo mere omhyggelig man er her, jo mindre tapet spilder man.
6.
Mål op og markér med blyant på bagsiden af tapetet, hvor der skal skæres. Brug en skærepind, så kanterne bliver helt lige.
Fordel tapetklister på bagsiden af tapetet, og sæt det på din skabslåge. Det varer lidt, før limen fæstner, så du kan godt rykke lidt rundt på det, indtil du er tilfreds med placeringen.
8.
Fortsæt på samme måde med de resterende låger.
3 gode råd, når du arbejder med tapet
- Jo bedre kvalitet tapet, jo nemmere er det ofte at sætte op. Tynde tapeter får hurtigt folder, når du sætter dem op
- Tænk over, hvor store fladerne er, når du vælger mønstre og farver. Noget tapet egner sig til vægge, noget andet til mindre flader som f.eks. skabslåger.
- Tapet fungerer rigtig godt, når man bruger tone i tone-princippet. Så mal omgivelserne omkring tapetet i en tone, der indgår i eller stemmer overens med tapetets egne farver
FEMINAs boligstylist Katrine Kaul har hovedet fuldt at gode ideer til, hvordan du selv kan gøre loppefund og billige standardmøbler unikke og eksklusive. Lad dig inspirere og forvandl dit hjem for næsten ingen penge.