Hår
1. oktober 2024

Børsten havde siddet fast i hendes hår i to timer, da hendes kæreste tog et drastisk valg

Hårmoden dikterer bløde blowouts, som vi kender det fra frisørstolen, men det kan være sværere end det ser ud, at lave derhjemme. Det erfarede Kelly, der endte med at måtte få hjælp af sin kæreste til at få børsten ud af håret.
Af: Malin H. Haugan
blow dry hår

Foto: Unsplash

Jeg har flere gange prøvet at lave en klassisk frisør-«blowout» derhjemme.

Med rundbørste og føntørrer har jeg forsøgt igen og igen uden held. Og da rundbørsten efter mange forsøg så satte sig fast i pandehåret, så var det slut med forsøgene.

Heldigvis fik jeg lirket hårstrå efter hårstrå ud, men det er ikke altid så nemt.

Der er mange, der har begået samme fejl som mig, og det er nok en af grundene til, at videoen med influenceren Kelly Anne Stone er blevet set over 11 millioner gange.

- Den her børste har siddet fast i mit hår i to timer. Jeg har prøvet at få den ud, men jeg kan ikke, siger Kelly i videoen med tårer i øjnene.

- Jeg er ret følelsesladet lige nu.

Kelly er kendt for at dele videoer af sit sunde, lange blonde hår, og hun har brugt meget tid på det.

Hun skal giftes næste sommer og har ønsket sig langt hår til bryllupsdagen.

- Jeg er ret følelsesladet nu. Jeg skal giftes næste år, og det eneste, jeg kan tænke på, er, at jeg må klippe det hår af, jeg er så glad for. Det var langt og smukt, og jeg ville have det sådan til mit bryllup.

I videoen siger Kelly, at hun tror hun er nødt til at klippe børsten ud, for at få den fri af håret. Men før hun griber saksen, spørger hun sine følgere, om de har forslag.

Og det havde de heldigvis. Flere foreslog at tage olie eller balsam i håret først og derefter bruge en spids kam til at lirke håret ud af børsten.

Men den metode virkede ikke. Heldigvis fandt Kelly ud af, at en tang var den bedste løsning.

Da hendes kæreste kom hjem fra arbejde, satte hun sig foran tv'et, prøvede at slappe af med «Emily in Paris» på skærmen, mens han forsigtigt nappede tænderne ud af børsten en efter en.

Det var heldigvis nemt at nappe tænderne ud med tangen og derefter lirke håret ud.

Da børsten endelig var ude, sad Kelly tilbage med de små stykker fra børsten i håret og begyndte at reparere med kure og produkter.

Efter hændelsen har hun delt en række videoer på TikTok, hvor hun blandt andet giver sine bedste tips:

- Tag en dyb indånding, spørg om hjælp, træk ikke i børsten, brug en spids kam eller nap tænderne ud med en tang og brug masser af balsam.

Frisørens bedste tips

- Når en rundbørste sætter sig fast i håret, er det som regel fordi, du enten har snurret børsten for hårdt eller for hurtigt, eller at håret har filtret sig sammen. Hvis det sker, skal du prøve at holde dig ro. Panik gør det bare værre, siger frisør Reza Szasz.

Hvis uheldet er ude, råder frisøren til at arbejde langsomt for at løsne håret fra børsten ved at tage små sektioner ad gangen og trække dem forsigtigt ud med fingrene.

Det var faktisk også metoden, jeg brugte, dengang jeg selv stod med tårer i øjnene på badeværelset.

- Hvis det ikke fungerer, kan du bruge en kam med brede tænder til forsigtigt at trække håret ud. Nogle gange kan lidt balsam eller hårolie hjælpe, hvis det virkelig sidder fast, da det får håret til at glide lettere ud.

Det er også vigtigt at holde håret i samme vinkel, mens du har børsten i håret; hvis du ændrer vinkel, vil det filtre sig, ifølge frisøren.

- Det, du absolut ikke må gøre, er at trække hårdt eller prøve at snurre børsten i den modsatte retning, da det kan filtre sig endnu mere sammen eller skade håret.


Hvis du skal bruge rundbørste for første gang, har Szasz nogle tips.

- Sæt dig ind i en god teknik, som du ved fungerer, og husk at tage små hårsektioner ad gangen. Hold børsten i en jævn bevægelse uden at snurre for hurtigt eller for meget.

Der findes mange videoer på sociale medier, der viser og forklarer, hvordan man skal bruge en rundbørste.

Et andet godt tip er at vente, indtil håret næsten er tørt, før du starter, da vådt hår filter lettere.

- Rundbørsteføntørring er en finish og bør ikke tage for lang tid, så tør altid håret 80-90 procent på forhånd, slutter frisøren af.

Læs mere om:

Læs også