Sådan får du håret til at se længere ud med en simpel klipning
Foto: MEGA
Det er ikke helt umuligt, at du genkender den populære c-cut frisure – den minder nemlig om 90'ernes ikoniske Rachel-hår fra tv-serien Venner.
Hvad er en c-cut?
Klipningen handler om bløde lag, lange opklipninger og let face framing, altså at den indrammer ansigtet i en C-form.
Curve cut er en perfekt frisure, hvis du vil beholde længden på håret, men alligevel ønsker et fint fald og liv i længderne.
Frisuren kan kombineres med flere hårlængder – så uanset om du har kort eller langt hår, kan du få en c-cut.
– Denne bløde form giver indtrykket af længere hår, da håret flyder smidigt og sømløst uden skarpe linjer eller hakkede lag, der kan få håret til at se kortere ud, siger frisør Jamie Wiley fra Pureology.
De c-formede lag skaber et mere naturligt og flydende look, der giver illusionen af længere og fyldigere hår, selvom hårets længde ikke er ændret (drømmen, ikke sandt?).
Indramningen af ansigtet bidrager også til at fremhæve ansigtets strukturer bedre.
– Den indrammer ethvert ansigt, siger Darrius Peace.
Det spiller ingen rolle, hvilken hårtype du har. Uanset tekstur, glat, langt eller krøllet hår, fungerer klipningen til alle hårtyper, mener Darrius Peace.
Sådan styles en c-cut
Udover at frisuren giver indtrykket af længere og fyldigere hår, er den også utrolig nem at style.
Darrius Peace anbefaler at føntørre og let bøje spidserne indad for at omfavne ansigtet.
Brug varmebeskyttelse, føn håret indad, og bøj spidserne med en rundbørste.
Fokuser på hårets forreste del – Darrius mener, at man kan lade håret bagpå falde naturligt.
Denne artikel blev første gang bragt af femina.se, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.