Yen har sagt sit job op og høster nu grøntsager hele året

Fra hede sommerdage til isnende vinterdage. En bugnende køkkenhave, der leverer grøntsager året rundt. Lyder det som en drøm, som umuligt kan gå i opfyldelse? Nej, faktisk ikke.

Yen Frydensberg Egebaks have på Sydfyn er langt fra gået i hi, selv om kalenderen siger februar. Midt i haven troner nemlig et 100 m² stort, uopvarmet tunnelvæksthus med 40 m² dyrkbar jord.

– Det hele handler om skarp planlægning og rotation. Man skal kende sine afgrøder og vide, hvor meget man kan presse dem, og jeg elsker at eksperimentere, fortæller Yen, mens vi går rundt i tunnellen og bliver introduceret til sareptasennep, hovedsalat, pak choi, spinat, tatsoi og mizuna.

Mange af dem er asiatisk bladgrønt, der kan tåle en del kulde.

– De andre afgrøder, jeg har i væksthuset nu, er primært dem, der i forvejen er i sæson, som forskellige slags kål, for kål kan man ikke komme udenom, hvis man vil være selvforsynende.

En kold affære

I efteråret begynder Yen at forspire forskellige slags grøntsager, som så har en god størrelse, inden hun planter dem i tunnelvæksthuset. Det er nemlig altafgørende for succesraten.

I november bugner bedene under den beskyttende dug, for de efterfølgende vintermåneder vokser afgrøderne ikke meget på grund af de korte dage og store mængder fugt og kulde.

– I stedet for vinterdyrkning er det faktisk mere præcist at kalde det for vinterhøst. Nu her i februar har vi spist godt i bund af de mange grøntsager, men heldigvis kan jeg begynde at forspire nye afgrøder, som kan komme i jorden. For princippet er, at hver gang vi spiser noget, propper jeg nye afgrøder i jorden, for den ”dyre” plads her i koldhuset skal udnyttes optimalt, fortæller Yen og fortsætter:

– På et år har jeg en rotation med fire omgange på hver plads, og jeg forspirer alt, da jeg så har mere kontrol over det. Det hele handler om skarp timing, når man dyrker så intensivt.

Den dramatiske røde radicchio er smuk og har en utrolig bitter smag.

At dyrke i et tunnelvæksthus er en kold affære, for der bliver faktisk næsten lige så koldt derinde, som der er udenfor. I kolde perioder dækker Yen bedene med fiberdug.

– I december havde jeg dækket alt med et par lag fiberdug, og det meste klarede det. Dog havde jeg glemt at høste mine kinaradiser. Det var en tanketorsk. Jeg kunne jo have høstet og fermenteret dem, men de klarede ikke kulden, siger Yen.

Det smarte ved tunnellen er, at når vintersolen skinner, varmes tunnellen op, og efterfølgende holder jorden på varmen i længere tid, end den gør uden for tunnellen.

Fælles om det tunge arbejde

Det ligger ikke Yen fjernt at interessere sig for selvforsyning og økologi. Hun er opvokset på Ærø med en mor, der havde en biodynamisk selvforsyningshave.

I flere år boede familien dog i Svendborg, hvor Yen havde et fuldtidsjob, der gjorde det svært at have tid til haven. For fire år siden sagde hun op og helligede sig livet som selvforsynende grøntsagsbonde.

– Som udgangspunkt er det mig, der står for dyrkningen af grøntsagerne, men skal der graves kartofler op eller skrælles æbler for at lave dem til mos, bliver der kaldt ”alle mand på dæk”, og så hjælper både min mand og søn til. Også når der er meget tungt arbejde, og græsset skal slås, er vi sammen om det, fortæller Yen.

Sammen kan de høste friske, sprøde grøntsager ind fra køkkenhaven året rundt, men også det, at familien sætter et mindre CO2-aftryk på klimaet, betyder noget.

– Vi sparer penge, og vi får virkelig god, sund og frisk mad. Vi mindsker madspild og al plastikemballage fra supermarkederne, men jeg lægger også mange arbejdstimer i det, og vi kan kun gøre det, fordi jeg havde mulighed for at sige mit job op, og min mand stadig henter en lønning hjem, siger Yen.

Permakultur som supplement

Selv om Yen har skabt en køkkenhave, hvor familien er selvforsynende med grøntsager året rundt, udvikler og udvider hun løbende.

– Det næste skridt for mig er at integrere permakulturprincipperne på vores grund. Jeg har forspiret forskellige flerårige grøntsager, som vil blive plantet på friland til foråret. Permakultur vil være et supplement til mine etårige grøntsager, siger Yen.

Det, hun har forspiret, er blandt andet pibeløg, flerårige kål, bronzefennikel, orientalsk takkeklap, engelsk spinat og stolthenriks gåsefod, som familien vil kunne høste af år efter år i den skovhave, hun tænker at anlægge på grunden.

Interessen for permakultur er opstået i kølvandet på de klimaforandringer, vi allerede nu oplever, og som Yen helt naturligt også mærker i sin have.

– Men lige nu synes jeg stadig, at det giver mest mening for mig at smutte over i mit væksthus og høste grøntsager til aftensmaden, for selv i tusmørke ved jeg jo helt præcis, hvor jeg har sat dem, hvorimod afgrøder i en skovhave har et friere liv, og jeg måske skal lede lidt mere efter dem, siger Yen.

Denne artikel blev først bragt hos SØNDAG 11/2025, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.