Her er Cameron Diaz' mest ikoniske modeøjeblikke i 'The Holiday'
Foto: ©2006 RAMEY PHOTO / Mega
The Holiday (2006) er blevet kultklassiker og en ægte julefilm. I hovedrollerne ser vi Hollywood-stjernerne Cameron Diaz, Jude Law, Kate Winslet og Jack Black. Filmen handler om to single kvinder, der bytter hjem med hinanden i julen – hvor den amerikanske Amanda, spillet af Cameron Diaz, rejser til en idyllisk hytte beliggende i et britisk vinterlandskab.
I filmen leverer Cameron Diaz flere ikoniske modetrends, som vi straks vil kopiere. Her er fire af dem.
1. Den kabelstrikkede cardigan
Den kabelstrikkede cardigan er alt, vi ønsker os til vinter. Den klassiske strik er en tidløs favorit, der føles både luksuriøs og hyggeligt. Uanset om det er en arvesag fra mormor, en du selv har strikket, eller en nykøbt i butik – er det en sikker vinterfavorit!
Kabelstrik er et must-have i vintergarderoben.
Foto: Inc. All Rights Re / Ronald Grant Archive / Mary Evans" "© 2006 Columbia Pictures Industries/Ronald Grant Archive/Ritzau Scanpix
2. Jakken med fake fur
Ruskindsjakken med blødt fake fur langs kanterne er en drømmejakke til vinteren. Den føles både luksuriøs, moderne og tidløs på samme tid. Der findes lige nu mange varianter af denne model - og den er bare god stil.
Outfittet, som også består af knælange støvler, er også et hit i 2024.
Foto: Columbia Pictures/Album/Ritzau Scanpix
3. Den hvide rullekrave
Det er en basistrøje, der altid er rar at have. Rullekraven fungerer både under en cardigan, under kjolen, til habitbukserne eller med jeans. Den er også perfekt, når du skal ud i sneen.
Foto: ©2006 RAMEY PHOTO /B
4. Den sorte jakke
Det her look i filmen har hele pakken. Jakken, de tætsiddende sorte bukser, weekendtasken, den hvide rullekravetrøje og solbrillerne. De høje hæle, Cameron Diaz har på, da hun ankommer til huset i Surrey, kan vi dog springe over for ikke at fryse fødderne.
Endnu et ikonisk look the The Holiday.
Foto: Simon Mein / mptvimages.com / MEGA