Hov. Er det Michella Obama i Ganni fra top til tå? Se det fulde look

Foto: Kaspar Wenstrup, Jose Luis Magana/AP/Ritzau Scanpix
Denne artikel blev første gang bragt af ELLE.dk. Dette er en redigeret version.
USA's tidligere førstedame Michelle Obama er aktuel med en ny bog "The Light We Carry: Overcoming in Uncertain Times", der er en opfølger på bestseller-selvbiografen "Becoming" fra 2018.
Michelle Obamas nye bog tager udgangspunkt i hendes eget liv og erfaring, hvor hun prøver at inspirere til, hvordan vi kan bevare håbet og balancen i en tid med mange usikre forhold.
Den tidligere førstedame er den kommende tid på bogturné for at promovere bogen, og det første stop på turen var i Washington 15. november.
Og minsandten om ikke Michelle Obama trådte frem på scenen i et fuldt denim-look fra danske Ganni, der bestod af jeans og en skjorte i denim fra Gannis SS23-kollektion.

Fordi det er en del af brandets SS23-kollektion betyder det, at du selv kan få fingrenen i det cool outfit, fordi begge dele er tilængelig på Gannis hjemmeside nu.
Det er ikke første gang, at Michelle Obama har kastet sin kærlighed på dansk design.

Da Michelle Obama i april 2019 gæstede Royal Arena i København i forbindelse med sin "Becoming"-bogturné, var hun klædt i et lyserødt jakkesæt fra Stine Goya, som var specialdesignet til lejligheden.