Hudpleje
13. september 2024

Vi ældes mest i disse to perioder af vores liv

Har du også undret dig over, hvornår vi ældes mest? Det gør vi i de her to perioder af livet.
Af: Beth-Kajsa Elveos, KK.no, oversat af redaktionen
Creme

Foto: Nataliya Melnychuk/Unsplash

Nogle mennesker har en interesse i at holde sig ung så længe som muligt.

Ny forskning viser, at der er to perioder af vores liv, hvor vi ældes mest.

– Der er nogle virkelig dramatiske ændringer på bestemte tidspunkter i livet, siger genetiker Michael Snyder, der står bag en u undersøgelse på Stanford University, til The Guardian.

Undersøgelsen konkluderer, at aldring er noget, der udvikler sig betydeligt, når vores krop fylder henholdsvis 44 og 60 år. Og processen er mere kompliceret end hidtil antaget.

Det, der overraskede forskerne mest, var de forandringer, der sker i kroppen, når vi fylder 44 år. Tidligere troede man, at det havde noget at gøre med kvinders overgangsalder. Men undersøgelsen viser, at der sker de samme forandringer hos mænd, når de når den alder.

– Det er en velgennemført undersøgelse, som viser interessante resultater, siger Geir Selbæk, forskningsleder ved National Center for Aging and Health og professor i geriatri ved Universitetet i Oslo.

Når du rammer de 44 år, ser forskerne ændringer, der kan føre til hjerte-kar-sygdomme. De så også ændringer, der kan få dig til at kunne tåle mindre alkohol og kaffe.

Når man rammer de 60 år, kan forskerne se, at immunforsvarets evne til at bekæmpe sygdomme kan blive svækket. Dette kan forklare stigningen i aldersrelaterede sygdomme efter man fylder de 60.

– Vi bliver ældre, og meget tyder på, at vi lever længere med et godt helbred. Men det er en myte, at jeg kan gå ind og fortælle dig, hvordan du kan bremse aldringsprocessen. Der er store individuelle forskelle på, hvordan vi ældes, og selv om livsstilsvalg kan påvirke aldring, handler det mest om held og uheld, siger Selbæk.

– Der er en grænse for, hvor meget vi kan påvirke selve aldringsprocessen, men vi kan formentlig udskyde sygdomme og funktionstab i aldring gennem livsstilsændringer.

Han påpeger, at det langt hen ad vejen handler om det, vi allerede ved:

– Det handler om at være fysisk, mentalt og socialt aktiv. Begrænse alkoholindtaget, ikke at ryge, og have en sund kost. Det er også gavnligt at begrænse stress og forebygge eller behandle sygdomme, der kan påvirke aldringsprocessen, såsom fedme, diabetes og forhøjet blodtryk.

Når det kommer til mirakelcremer, er Selbæk ret klar i spyttet:

– Cremer kan give trøst, men de bremser i meget lille grad aldringsprocessen. En undtagelse er dog solcremer, der kan beskytte os mod solskader, som får huden til at ældes hurtigere.

Kosttilskud er unødvendige, hvis du ikke har et reduceret ernæringsindtag eller en mangeltilstand, siger han.

– Jeg er lidt bekymret for, at vi bruger så mange penge på at undgå aldring. I stedet for at komme afslappet og værdigt ind i disse livsfaser.

I undersøgelsen, offentliggjort i tidsskriftet Nature Aging, analyserede forskerne en række biologiske markører i kroppen på 108 deltagere i alderen 25 til 75 år. Forskerne har set på over 100.000 forskellige molekyler og mikrober i kroppen. Det har de gjort over en periode på op til syv år.

Resultaterne viser, at de tiltag du selv kan gøre i denne periode er at øge mængden af motion, og du kan kigge på kostændringer, hvis det er relevant for dig.

Læs mere om:

Læs også