Stil
25. april 2019

Johanne er bæredygtig fashionista: Vi skal have et tættere forhold til vores tøj

En film om bomuldsbønders miserable arbejdsforhold i tekstilindustrien ændrede med ét Johanne Stenstrups forhold til tøj. Fra kun at have gået op i pris og udseende går den 27-årige iværksætter nu udelukkende i secondhandtøj samt tøj fra bæredygtige brands.
Af: Ditte Hedegaard Davidsen
Johanne Stenstrup

Foto: Finn Frandsen/Ritzau/Scanpix, Camilla Rønde

Perspektiv - 3 kvinder: Sådan lever vi bæredygtigt

Klimadebatten har aldrig været større, og det samme gælder diskussionerne om, hvordan vi kan leve et bæredygtigt liv uden at gå på kompromis med livskvaliteten. Men hvor starter man? Find inspiration hos genbrugsshopperen, zero wasteren og den bæredygtige fashionista. I denne artikel kan du læse om den bæredygtige fashionista Johanne Stenstrup.

Hvordan startede din interesse for bæredygtig mode?

– Jeg har altid været meget optaget af samfund, politik og retfærdighed. Min mor var medlem af Naturfredningsforeningen, hvor der er meget fokus på rent vand og miljø, og dengang syntes jeg, det lidt var noget fis. Jeg har altid ment, at det var mennesker, det først og fremmest handlede om, og så måtte de små fisk komme i anden række. Da jeg så startede på mit studie i fashion management, så vi den danske dokumentarfilm ”Når tilbud dræber” om indiske bomuldsbønders arbejdsforhold, og jeg så, hvor meget gift tekstil- og modeindustrien leder ud på marker og vandveje, samt hvor syge arbejdet gør dem. Dér klikkede det for mig, og det gik op for mig, at miljøhensyn også er menneskehensyn. Jeg tænkte, at jeg ikke kunne være del af en modebranche og vide, at der er nogle mennesker, der lider, mens jeg selv køber billigt tøj.

Hvordan er dit forhold til tøj i dag?

– Jeg tænker meget over tøjet – både ud fra det bæredygtige aspekt og ud fra, hvordan jeg ser ud, og hvad jeg udstråler over for verden. Det fylder meget i mit liv, og det er den primære måde, jeg udfolder min kreativitet på. Men efter at jeg er begyndt at gå op i, hvor tøjet kommer fra, og hvilke materialer det er lavet af, så er der pludselig en dybere mening med det, og det gør, at jeg føler en stolthed over mit tøj. Og så er hver eneste tøjkompliment en mulighed for at snakke om det, jeg er allermest passioneret omkring, så jeg håber altid, at nogen vil spørge ind til mit tøj.

LÆS OGSÅ: Jane er genbrugsshopper: Man kan næsten altid købe noget pænt tøj brugt

Hvad er bæredygtigt tøj for dig?

– Det skal være lavet under beviseligt gode forhold, hvor personerne, der har lavet mit tøj, får en ordentlig løn. Og lavet af et materiale, der har en mindre miljøpåvirkning end et lignende materiale, der er lavet gennem konventionel produktion. Problemet med modeindustrien er, at der bliver produceret alt for meget tøj til alt for billige penge. Det lægger et stort pres på miljøet og på de mennesker, der laver det.

Du har flere gange minimeret din garderobe helt ned til 20-30 stykker tøj som del af en capsual challenge (et koncept, der går ud på, at man nøje udvælger få stykker tøj i en sæson, der skal fungere som fuld garderobe for én i hele perioden, red.) Hvorfor det?

– Jeg får mere tøjkreativitet ud af det, fordi jeg kun har et vist antal stykker tøj at vælge imellem og derfor er nødt til at bruge det på kryds og tværs. Det bedste ved øvelsen er, at jeg får lov til at genshoppe min garderobe, fordi jeg glemmer, hvad jeg har, når det er pakket væk i flere sæsoner. Så er det ren luksus at sidde og pakke sommerkjolerne ud igen. Og jeg sætter meget mere pris på mit tøj, efter at det har været ude af syne i længere tid.

Hvor starter man, når man gerne vil opbygge en mere bæredygtig garderobe?

– Jeg plejer at sige, at vejen til en bæredygtig garderobe starter hjemme i skabet ved at tage ansvar for det tøj, man allerede har. Brug det mere. Brug det bedre. Ryd ud, hvis du ikke kan lide det. De fleste i den vestlige verden bruger kun 30 procent af deres garderobe. Find det, du bedst kan lide, og skil dig af med det, du ikke bruger, på en ordentlig måde. Jeg synes, det er så vigtigt, vi alle sammen får et tættere forhold til vores tøj. Hvor vi ikke bare ser det som en ting, men virkelig sætter pris på hvert enkelt stykke.

LÆS OGSÅ: Gitte lever som zero waster: Det startede som et lille eksperiment

Hvad skal man gøre, hvis man gerne vil shoppe tøj med god samvittighed?

– Man skal som det første gøre sig klart, hvilket budget man har. Er man villig til at give op til 250 kr. for et stykke tøj, er genbrug en god løsning. Hvis man vil give op til 750 kr., er der mange gode muligheder hos de grønne linjer i de store tøjkoncerner. Og er man villig til at investere, kan man finde en masse lækkert tøj hos især danske bæredygtige brands, der går meget op i deres storytelling og er åbne omkring, hvor deres tøj er produceret. Og så spørg ind til tøjet! En god tommelfingerregel er, at hvis en virksomhed kan svare på alle dine tøj-spørgsmål med ord, du kan forstå, så er det, fordi de selv ved det og er villige til at fortælle om det.

Johanne Stenstrup, 27 år, iværksætter, medstifter af Sustain Daily, som udgiver bære­dygtig inspiration i magasin-, web- og podcastformat. Bor sammen med sin kæreste på Nørrebro. Hun blogger desuden om bæredygtig mode på BedreMode.nu og på Instagram, @bedremode

Vidste du, at ...

Der bruges enorme mængder vand i tekstilproduktion – ca. 1.400 liter vand bruges til produktionen af en enkelt T-shirt?
Kilde: Miljøstyrelsen

16 % af verdens forbrug af insektgifte og 10 % af verdens sprøjtegifte bruges i bomuldsproduktion, og at økologisk bomuldsdyrkning udleder op til 94 % mindre drivhusgasser?
Kilde: Danmarks Naturfredningsforening

Hver dansker i gennemsnit køber 16 kg tøj om året?

Kilde: Politiken

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370.png

Læs også