Makeover: Elegante farver til hverdag og fest
Foto: Nellie Møberg. Hår: Salon Zisar/Sivan. Makeup: Nilens Jord /Camilla.
Susie fik en makeover med femina
Hvem: Susie Corneliussen, 45 år og fra Søborg.
Tøjstørrelse/højde/vægt: 42-44/164/75
Stil: Blandet.
Børn: Ét barn på 13 år og to bonusbørn på hhv. 17 og 18 år.
Fritid: Madlavning, sommerhus og læsning.
Job og uddannelse: Ledende lægesekretær og NLP-terapeut.
3 gode stiltip
1. Du er flot i farver – så sæt mere farve til din nye garderobe.
2. Du har flotte ben, så vis dem frem.
3. Vælg tøj, der kan kombineres og styles, så det passer til både hverdag og fest.
LÆS OGSÅ: Makeover: Klæd dig klassisk med et tvist
Makeup
Susie går altid med mineralpudder, lidt rouge, eyeliner og mascara. Camilla fra Nilens Jord råder Susie til at rense sin hud morgen og aften samt bruge en god fugtighedscreme: ”Læg en god plejende og udglattende primer, før du lægger din foundation, så du opnår en ensartet hudtone. Læg en let foundation, det giver en smuk naturlig farve, uden at du kommer til at se malet ud. Slut af med blush på kindbenets højeste punkt for at give glød”. Concealer lægges under øjnene for at lysne. På øjnene bruges lyse jordfarver, som passer til Susies brune øjne. Sort eyeliner langs vippekanten indrammer øjet. Til sidst lægges en sort mascara for at fuldende makeuppen. Brynene tegnes let op, og læberne fremhæves med en lys blommefarvet læbestift.
Makeup-tip
Farv dine øjenbryn, det giver karakter til dit ansigt.
De 3 bedste fra Nilens Jord
1. Skin Velour Foundation giver en jævn mat finish. Brug en foundation-pensel til at lægge den på, 240 kr.
2. Få smukke sorte og voluminøse vipper med Full Look Mascara, 149 kr.
3. Lipshine indeholder olivenolie, som holder på læbernes naturlige fugtighed og blødhed, 150 kr.
Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Så se her, hvordan du kommer i betragtning
Hår
Susie har et sundt hår med naturligt fald og glatter det til hverdag. Susie har hjemmefarvet sit hår i et stykke tid, og Sivan fra Salon Zisar synes, det virker tungt. Sivan starter med at lægge to forskellige gyldne striber i håret for at bryde den mørkebrune kompakte farve og for at give håret spil. Sivan klipper en ny frisure – kortere fortil og med længde i toppen. Hun klipper forskellige længder ind i håret for at give bevægelse og lethed til frisuren.
Frisørens tip
Giv håret en fugtighedskur en gang hver 14. dag, hvis det er tørt.
Adresseliste
Frisør Salon Zisar, tlf.33930315, www.zisar.dk
Profil Optik, tlf. 36888686
Eva & Claudi, tlf. 86336190
Sanne Nordahn, tlf. 26405325
Item-m6, tlf. 71990984
Tamaris, www.tamaris.com
My Little Curvy Love, tlf. 42403086
Ellos, www.ellos.dk
By Mickleit tlf. 61698146, www.bymickleit.dk
Lau Rie, tlf. 87454000