Makeover: Hvordan får jeg en frisk stil, der matcher min alder?
FOTO: JULIE DAM & BO LYNGE. HÅR: MORETEASIR/HASSE/IRMA. MAKEUP: MEDEX/HELLE
MAI BRITT FIK EN MAKEOVER MED FEMINA
Udfordring: Hvordan får jeg en frisk stil, der samtidig matcher min alder?
Løsning: Mix et klassisk look med sporty elementer.
Maj Britt før
Hvem: Mai Britt F. Poulsen, 51 år og fra Brønshøj.
Tøjstørrelse/højde/vægt: 38-40/166/65.
Stil: Føler sig lidt stilforvirret, arver ofte tøj fra veninder og datter.
Børn: En datter på 19 og en søn på 20 år.
Fritid: Yoga og mindfulness.
Uddannelse og job: Uddannet pædagog og idræts-afspændingsmassør.
Stylistens bedste tip
1. Bland de klassiske ting, du har i garderoben, med nogle afslappede elementer som sneakers, T-shirts, en hvid skjorte eller en lækker strik.
2. Du er glad for farver – mix dem for at sætte knald på dit look, eller, omvendt, dæmp dit udtryk med hvid, sort eller denim.
3. Du har masser af tøj i skabet, men du skal rydde op, for det giver et bedre overblik. Start med at sammensætte forskellige outfits på gulvet. Prøv så det på, du synes virker, og sæt forskellige sko til, så du med det samme kan se, hvordan stilen skifter.
Makeupartistens bedste tips
Til hud og makeup i overgangsalderen: Trin 1. Fugttab og ændret hudstruktur kan være en følgevirkning af overgangsalderen. Medex Nano Serum og Phyto Hormon Serum booster hudens struktur og beroliger og fugter. Trin 2. De sarte øjenomgivelser har godt af effektiv pleje med Eye Cream Argireline, der har en udglattende effekt. Trin 3. Dæmp skinnende hud og arvæv i panden med en plejende og dækkende foundation og matterende pudder. Læg efterfølgende lidt solskinspudder. Trin 4. En lys skygge i øjenkrogen åbner til ansigtet, mens sort eyeliner langs øverste vippekant markerer øjnene. En koralrød læbestift på læberne giver et sidste friskt pift. LÆS OGSÅ: Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Så se her, hvordan du kommer i betragtningFrisørens bedste tip
Hasse fra Moreteasir fremhæver Mai Britts fine ansigtstræk med en lang page, der følger kæbelinjen og klippes let op i nakken. Hårfarven får spil med to nuancer – en gylden og en varm brun. Hasse glatter håret med hårolie under stylingen og sikrer fin fylde med en god hårmousse.LÆS OGSÅ: Makeover: Hvordan får jeg flere farver og print ind i min garderobe?
Adresseliste