Makeover: "Jeg går næsten altid i træningstøj"
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Foto: Heidi Maxmiling og Nellie Møberg Hår: Frederikke/Gun-Britt. Makeup: Camilla Hentze/Nilens Jord
Christina fik et makeover med femina
UDFORDRING: ”Går næsten altid i træningstøj.”
LØSNING: ”Vælg få rigtig gode, lækre styles, der kan bruges i mange sæsoner.”
Stylistens bedste tip
1. Du skal gå efter klassikere i både farver og snit, MEN de skal have kant og gode detaljer. Hvis de har det, kan de meget nemt styles til et par basisjeans, T-shirt eller sneakers og alligevel give din stil noget lækkerhed. 2. Tænk over at få mere af det creme- og cognacfarvede ind i garderoben, de nuancer plejer du at gå udenom, men de giver flot glød til dit ansigt. 3. Det er flot, når du markerer taljen med en figursyet blazer eller bruger taljekorte striktrøjer eller bluser. Vælg også bukser med svaj, som klæder din timeglasfigur. LÆS OGSÅ: Makeover: Jeg vil gerne se højere udMakeupartistens bedste tip
Trin 1. Fugt huden godt igennem, inden concealer duppes let på ved øjne, hage og næseryg. Fugtholdig og plejende foundation fordeles med børste for let naturligt look. Trin 2. Fremhæv kindben og ansigtsform med solskinspudder på kinderne og få flot skær med cremet champagnerosa highlighter på kæbelinjen og ved tinding. Trin 3. Øjenmakeup i rosa og aubergine nuancer fremhæver de meget flotte blå øjne. Start med grundskygge i sart sandrosa, mørk blommefarvet skygge i globelinjen, og træk aubergine-brun eyeliner langs øverste vippekant fra midten og let skråt op i blød streg for at få fokus på dine mandelformede øjne. Trin 4. Sort mascara afrunder øjenmakeuppen, og hele indtrykket samles med sart rosapink læbestift.Frisørens bedste tip
Christinas fyldige hår med lysnede lokker og svagt rødligt skær får et dejligt ”sunkissed” look med blonde toner i varm karamel og lys blond. Frederikke fra Gun-Britt klipper masse forskydninger ind i længderne og åbner let ved ansigtet i skrå klipning. Der tages lidt af længderne, og håret styles fyldigt med masser af bevægelse.
Blazer fra Coster Copenhagen, 1.399 kr. Skjorte fra PBO, 800 kr. Øreringe fra Enamel, 400 kr. Jeans fra Pieszak, 1.199 kr. Støvler fra Billi Bi, 1.599 kr.
Christina om sin makeover:
"Super fed dag, ren nydelse at blive gennemforkælet. Jeg er meget glad for mit hår, der nu kan være løst på den fede måde med fylde og længde. Jeg fik gode tips til, hvordan man lægger en god makeup, uden at det bliver for makeuppet. Stylisten valgte noget super cool tøj i farver og snit, som jeg normalt ikke bruger så meget af. Jeg var meget overrasket over, hvordan hun satte styles og farver sammen, som jeg ikke ville have valgt selv."
Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Så se her, hvordan du kommer i betragtning