Stil
24. april 2020Makeover: "Jeg vil gerne være mere modig i mit tøjvalg"
Ellen Loumann Lissau vil gerne have idéer til nye måder at sætte sit tøj sammen på. Hun har lyst til at være mere modig med sin tøjstil og søger inspiration til nye styles.
Af: Birgit Axelsen og Kirsten Holst
Foto: Martin Tanggaard/Heidi Maxmiling Hår: Simone/Gunn-Britt Makeup: Sus/Lancôme
ELLEN FIK EN MAKEOVER MED FEMINA
UDFORDRING: ”Jeg vil gerne være mere modig i mit tøjvalg.” LØSNING: ”Du skal gå efter de yngre tøjmærker, så kommer det helt af sig selv.”Ellen før Hvem: Ellen Loumann Lissau, 46 år og fra Nørre Snede. Tøjstørrelse/højde/vægt: 42 foroven og 38 forneden/158/65. Børn: Drenge på 15 og 12 år. Stil: Vil gerne blive mere modig til at mikse og variere i forhold til størrelse. Fritid: Familieliv og kreative aktiviteter. Job og uddannelse: Uddannet håndarbejdslærer og butiksassistent. Underviser i kreative fag med blandt andet broderi og læder.
STYLISTENS BEDSTE TIP
1. Du skal style mere med kontraster og blande stilarter. Med en bikerjakke kan du få kontrast til feminine blomster eller blive mere cool, hvis du bruger den til de sorte jeans med svaj og en T-shirt. 2. Du vil gerne virke højere, og derfor er det vigtigt at markere taljen for på den måde at gøre dine ben længere og vise ankler i bukser, der stumper. 3. Du svinger to størrelser fra overdele til underdele, og det kan du prøve at udligne med lange jakker og samtidig være opmærksom på, at dine fødder ikke syner meget små – brug eventuelt chunky sneakers. LÆS OGSÅ: Makeover: Efter 42 år har jeg stadig ikke fundet min stilStrik fra Lollys Laundry, 600 kr. Øreringe fra Jane Kønig, 475 kr. Halskæde fra Jane Kønig, vedhæng 400 kr. og 300 kr. Brillestel fra Chanel/Poul Stig, 4.500 kr.
Kunne du også tænke dig en total makeover med femina? Så se her, hvordan du kommer i betragtning
MAKEUPARTISTENS BEDSTE TIP
Trin 1. Vælg en fugtgivende, plejende foundation, som giver flot naturlig dækkeevne til tør hud, og husk masser af god beskyttende fugtpleje i den daglige hudplejerutine. Trin 2. Varme brunlige toner er rigtig flot i øjenmakeuppen. Læg lys rosa som grundskygge på hele øjenlåget. Følg op med blommebrun skygge i globelinjen og yderst på låget. Ton blidt sammen med gråblå eyeliner langs øverste og nederste vippekanter for at give lidt kontrast og ramme de lyse øjne flot ind. Trin 3. Få eventuelt farvet vipper og bryn permanent, eller giv fylde, og definér vipperne med god sort mascara. Trin 4. Blush på kinderne i naturlig varm rosa tone kombineres med lidt solskinspudder i tinding, pande og på hals. Læbestift i feminin ”te-rose”-farve giver fin afrunding.Jakke fra Co'Couture, 799 kr. T-shirt fra Minus, 300 kr. Jeans fra Pieszak, 1.099 kr. Taske fra Lovechild, 700 kr. Sneakers fra Sketchers, 899 kr. Net fra Lovechild, 700 kr. Ørering fra Ludvig Design, 950 kr. Ørering fra Jane Kønig, 325 kr. Brillestel fra Poul Stig, Chanel 4.500 kr.
FRISØRENS BEDSTE TIP
Simone fra Gun-Britt giver håret mere lyst spil og friskhed med mange fine karamelfarvede striber, der understreger et naturligt look. Der klippes skrå sider frem mod ansigtet og en masse flotte forskydninger i længderne, så det lange look bevares til halvlang page med midterskilning. Frisuren får god fylde og lækker bevægelse i kanterne efter styling med rundbørste.Jakke fra Fine, 2.899 kr. Kjole fra Zoey, 699 kr. Støvler fra Notabene, 2.800 kr. Øreringe fra Jane Kønig, 525 kr. pr. stk. Taske fra Solon, 1.200 kr. Brillestel fra Chanel/Poul Stig, 4.500 kr.
LÆS OGSÅ: Hvordan får jeg min stil til at afspejle min kreative personlighed?