Femina anbefaler: Her er 5 concealere, der holder hele dagen (og natten)
Foto: CAMERA PRESS / MEGA
Denne artikel indeholder sponsorerede links
Julefrokost og -festsæsonen står for døren, og ud over det rette outfit kræver de mange fester (og lange dage) concealer, der kan klare strabadserne.
Her mener vi naturligvis en concealer, der bliver siddende hvor den skal på aftenen, så du ser frisk ud selv efter en tur på et varmt dansegulv, men også en concealer, der klarer ærterne dagen derpå, hvor burgerøjne og en lille urenhed kan finde på at kigge frem.
Feminas skribent, der med en fortid som skønhedsredaktør har været m-a-n-g-e concealere igennem, anbefaler her de fem concealere, der virkelig skiller sig positivt ud.
It Cosmetics ’Bye Bye Under Eye’
It Cosmetics har lavet en concealer, der er ulig nogen anden. Den er meget fed og drøj i konsistensen, og man kommer rigtig langt med lidt. Måske er den grundet den lidt træge tekstur, men når først produktet er blendet ind under øjet (gerne med en beauty blender), så ikke bare dækker den ALT – den bliver også siddende. Og det er uanset om du giver den gas på dansegulvet, er til hot yoga, hopper i vandet, tager cyklen og får tårer i øjnene på vej på arbejdet eller bare lever. Alt er prøvet, alt har den holdt til. ’Bye Bye Under Eye’ er ikke til at rykke ved, når den først er på, og det gør den til det ultimative førstevalg til fest.
Foto: PR
It Cosmetics, 2230 kr., kan købes her
Mac Cosmetics ‘Studio Radiance 24Hr Luminous Lift Concealer’
Dette er en ny concealer, som allerede er blevet en favorit. Penslen gør den let at påføre og dosere og den lette tekstur gør den ultra let at blende naturligt ind i huden, hvor den lægger sig jævnt. Den dækker, men uden på noget tidspunkt at se leret eller påført ud, og den bliver siddende uden at klumpe sammen i de fine linjer omkring øjet. Desuden er den beriget med alskens gode ingredienser, så det er næsten som at have en øjenmaske på, mens man har makeup på – og det kan trætte festøjne jo i dén grad bruge.
Foto: PR
Mac Cosmetics, 275 kr., kan købes her
YSL ‘Touche Éclat Illuminating Pen’
YSLs ikoniske Touche Eclat var en af de første concealere, jeg stiftede indgående bekendtskab med. Med sin unikke doseringspensel, hvor man klikker en dråbe concealer ud ad gangen er den superlet at dosere, og den cremede tekstur lægger sig fint under øjet. Det er ikke den mest dækkende concealer, men den er perfekt til de dage, hvor man ønsker et naturligt, men stadig opfrisket look. Det er nemlig lige netop det, den giver.
Foto: PR
YSL, 310 kr., kan købes her
RMS Beauty ‘UncoverUp Concealer’
Her er der tale om et multiprodukt, der både er concealer og foundation i én. Den bedste måde at bruge denne concealer på, er ved at lade den smelte ind i huden ved hjælp af den naturlige varme fra dine fingre. For et mere sækkende og sat look kan man også bruge en beauty blender. Den dækker virkelig effektivt, når den bruges som koncentreret concealer under øjnene, mens den fugter, udjævner hudtonen og stadig lader huden ånde, når den bruges i et tyndere lag som foundation. Et genialt lille produkt.
Foto: PR
RMS Beauty, 320 kr., kan købes her
Glo Skin Beauty ’Liquid Bright Concealer’
Her er der tale om en concealer, der bade lysner og dækker. Den får vitterligt øjnene til at funkle, da den indeholder mikroskopiske pigmenter af knust diamantstøv som er med til at give den perfekte, dewy finish. Perfekt, til de aftner, man vil funkle lidt ekstra. Teksturen er desuden let og lækker og den er ekstremt nem at påføre, og bliver hvor den skal hele dagen – og aftenen med.
Foto: PR
Glo Skin Beauty, 379 kr., kan købes her