Stil
2. januar 2025

Mary har fornyet både stil og garderobe som dronning, men genbrug er stadig i fokus

Et særligt jakkesæt i flotte farver er en favorit i dronningens garderobe.
Af: Julie Lund Rosenfeldt Isen
Dronning Mary

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Lige fra vi så hende for allerførste gang, har der været stort fokus på dronning Marys stilvalg.

Gennem årene har dronning Mary mere og mere fundet sin helt egen stil, og bliver i dag anset som et stort stilikon over hele verden.

Men har hendes stil ændret sig, efter hun i starten af 2024 blev dronning?

Ifølge BILLED-BLADETs kongelige ekspert Marianne Singer er det tydeligt, at der er startet en ny æra for dronning Mary.

- Vi har i år set dronning Mary i flere nye look, end vi plejer, og det ser ud til, at hun har fornyet sin garderobe en del, efter hun er blevet dronning. Størstedelen af dét tøj, hun bærer, er dog fortsat genbrug – især når det kommer til de store gallakjoler, har hun været god til at genbruge og omforme. Men hun har også fået nyt ”arbejdstøj”, som hun især bruger på sine officielle besøg og opgaver. Man har kunnet mærke, at nu starter en ny æra for dronning Mary – også i forhold til hendes stil, siger Marianne Singer.

Og det nye tøj, som vi i år har kunnet se dronning Mary i, vil vi helt sikkert komme til at se igen og igen gennem mange år, mener BILLED-BLADETs royale ekspert.

- Når dronning Mary køber nyt, er det så godt som altid tøj af høj og god kvalitet, der kan holde og genbruges i mange år – og det er ofte tøj fra klassiske, velrenommerede designmærker. Dronningen er også stadig loyal over for danske mærker og prioriterer dansk design og håndværk, siger Marianne Singer og fortsætter.

- Blandt hendes nye outfits er for eksempel den smukke røde kjole fra Carolina Herrera, som hun bar under kongeparrets tiltrædelsesbesøg i Berlin, og det lyseblå look, som hun bar for første gang under statsbesøget i Norge, med en skjorte fra Jesper Høvring og en nederdel fra Emilia Wickstead.

Særligt én ting har dronning Mary fået flere af det seneste år – og hun har ofte båret det, når hun har deltaget i officielle opgaver.

- Vi har også i år set dronning Mary i mange flotte jakkesæt i mange forskellige farver. Hun bærer ofte jakkesæt, når hun er ude på officielle arbejdsopgaver, fra mærker som The Fold London og Harris Wharf London, der er skabt til moderne businesskvinder. Her har vi også set flere nye jakkesæt i år.

Både med sine nye fund og med de ting, som hun allerede havde hængende i sit klædeskab, har dronning Mary igen i år imponeret med sin smarte stil, der både bliver bemærket i Danmark og i udlandet.

- Jeg vil beskrive dronning Marys stil som både klassisk, feminin og lidt boheme – og altid af høj kvalitet. Hun er også ofte inspireret af den klassiske britiske stil, som prinsesse Catherine også elsker. Dronningen er god til at sætte ting enkelt sammen, men samtidig give sine looks det moderne tvist, som har gjort hende til et stilikon, siger Marianne Singer.

Se nogle af dronningens outfits gennem året herunder.

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20240506_HJP4348_1.jpg

Foto: Hanne Juul

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20240515_HAN2232_1.jpg

Foto: Hanne Juul

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20240904_HAN2932.jpg

Foto: Hanne Juul

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20241005_HAN3882.jpg

Foto: Hanne Juul

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20241021_JSU9152.jpg

Foto: Jesper Sunesen

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20241108-Kbh-Uni-Arsfest-Dronning-Mary-BB-158_1SL2752.jpg

Foto: Søren Jul Lamberth

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20241125-WEN----Dronning-Mary-405.jpg

Foto: Kaspar Wenstrup

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20241129-WEN----DRONNINGEN-076-%281%29.jpg

Foto: Kaspar Wenstrup

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20241207_HJP9706-%282%29.jpg

Foto: Hanne Juul

https://imgix.femina.dk/2024-12-30/20241215-MR-Dronning-Mary---Pressefotograf-Mikael-Rieck_20-%281%29.jpg

Foto: Mikael Rieck

Denne artikel blev første gang bragt af Billedbladet.dk, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også