Mode
16. august 2024

Ankelsokker eller ej? Natalie Portman har svaret på et af tidens mest omdiskuterede modedilemmaer

Hvis Natalie kan, kan alle.
Af: Rose Maria Behavý
natalie portman

Foto: Mega

Det er lidt blevet en ting. Det med strømper i sneakers, og længden på sagte strømper.

Især på TikTok er særligt Millenial-generationen blevet hængt ud af den yngre Generation Z for at understrege deres senioritet ved konsekvent at bruge ’usynlige’ ankelstrømper frem for de lidt længere tennisstrømper i eksempelvis sneakers.

De unge Gen Z’ere mener nemlig, at ankelstrømperne er dét, man hurtigst identificerer en Millenial på, hvilket har startet en hel styling hetz på sociale medier – og mange sjove videoer med Millenials, der skifter fra den ene strømpemodel til den anden.

Hvorom alting er: Ankelstrømpen lider i disse dage under et lidt dårligt ry – for fy føj da, om man skulle afsløre sit generationstilhørsforhold med en strømpe.

Eller hvad? For bedst som vi troede, at ankelstrømpens storhedstid var forbi, så dukkede en af Hollywoods fineste repræsentanter, Natalie Portman, op til den parisiske Olympiade iført (ja, du gættede det) ankelstrømper.

https://imgix.femina.dk/2024-08-14/MEGA1176404_010.jpg

Foto: Mega

I en gul, Clueless-inspireret spadsererdragt (hvis det ikke er en generationsreference, hvad er så?) tilsat en afslappet hvid t-shirt havde Portman altså valgt at stikke ankelstrømper i sine Dior-sneakers. Og med det kan vi måske endelig lægge strømpedebatten på is og én gang for alle sige, at ankelstrømper er præcis lige så gode som tennisstrømper.

Værd at dvæle ved er også Portmans sneakers.

For mens hendes Dior-udgave med let plateau koster spidsen af en jetjager, så kan du erhverve dig et stort set identisk par fra Converse til under en tiendedel af prisen – og det skal være helt op til dig, om du bruger den med en høj eller lav strømpe.

https://imgix.femina.dk/2024-08-14/560250C_A_107X1.jpg

Foto: PR

Converse, 635 kr., kan købes her

Læs mere om:

Læs også