
Denne dansker overraskede med sin tilstedeværelse til årets Oscar-uddeling

Foto: UPI/Newscom/MEGA
Connie Nielsen er et koryfæ for dansk film.
Efter hun medvirkede ‘Djævlens Advokat’ med Keanu Reeves og Al Pacino i 1997 og i ‘Gladiator’ med Joaquin Phoenix og Russell Crowe i 2000 har hendes Hollywood-succes været indiskutabel, og faktisk er det kun få gange, vi har fået fornøjelsen af Nielsen på dansk - blandt andet i ‘Brødre’ fra 2004 med Ulrik Thomsen og Nikolaj Lie Kaas.
Og nu er Nielsen altså aktuel - i Hollywood vel at mærke - igen med ‘Gladiator II’.
Den rolle (og givet vis hendes behørige Hollywood CV) sikrede Nielsen en plads på scenen ved årets mest prestigefulde prisoverrækkelse, Oscar-uddelingen, hvor hun overrakte prisen for bedste kostume.
Men Nielsen var ikke den eneste celebre dansker, der var med til den største aften i Hollywood.
På den røde løber til den offcielle Oscar-efterfest troppede ingen ringere end den danske supermodel, Helena Christensen op.

Foto: Mega
Christensen var iført en koralfarvet kjole med voluminøse tulipanærmer, empiresnit og detaljer i sølv.
Den danske supermodel er næsten fast inventar til Vanity Fairs traditionsrige efterfest, men danskerhjertet bliver alligevel stolt hver gang Christensen møder op.
