Denne (nostalgiske) tasketype var overalt til modeugen i København
Foto: Copehagen Fashion Week
Javist, modeugen er i høj grad et spørgsmål om nyt nyt nyt, men en helt særlig tasketype, der udfordrer nyhedsværdien en smule, dukkede op som vintergækker i februarjorden blandt modeugens gæster.
Der var nemlig ikke tale om den vanlige ‘it-taske’ (et begreb, der forresten burde have været skudt ud med nytårsraketterne ved årsskiftet), men snarere et taskevalg, der antydede lidt mere omtanke end blot den seneste trend og nyeste taskedille.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Foto: Copenhagen Fashion Week
Blandt modeugens gæster var der nemlig utallige vintage-tasker at spore; fra bedagede, men stadig ultrasmukke og evigt akutelle Chanel-tasker, til Louis Vuitton-ikoner som variationer af den klassiske ‘Speedy’ i de legendariske 00’er-print af Steven Sprouse og Takashi Murakami samt tidløse Hermès-tasker og rebelske ‘Motorcycle Bags’ fra Balenciaga anno cirka 2001, som alle vækker nostalgiske associationer.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Foto: Copenhagen Fashion Week
Fællesnævneren for de mange, gamle tasker, der alle har mellem 25 og 40 år på bagen?
Ja, det er en snedig, legesyg og meget moderne opdatering i form af iøjnefaldene, voluminøse taske-charms, der med et enkelt ‘klik’ giver den gamle taske et helt nyt og sprælsk udtryk.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Foto: Copenhagen Fashion Week
De sjove charms og nøgleringe fås både i dyre og billige versioner - hos Hermès, Balenciaga, Anya Hindmarch, Jacquemus og Louis Vuitton i den pebrede ende, og i billigere udgaver hos ASOS og på Etsy.
Foto: Copenhagen Fashion Week
Foto: PR
Anya Hindmarch, 1-530 kr., kan købes her