Denne pudseløjerlige genstand fra dit barns garderobe dukker pludselig op i modebilledet

Der er visse genstande, der er forbeholdt børnegarderoben. Sparkedragter. Hagesmække. Kyser. Det er vitterligt ikke noget, nogen, der er over to år gammel går med.

Sådan troede vi også, at det forholdte sig med bloomers – de puffede og ofte blondebesatte små shorts, der ser ualmindeligt nuttede ud over en lille blemås og buttede babylår. Men så begyndte de små shorts, der kunne forveksles med underbenklæder, at dukke op på granvoksne kvinder.

Både på catwalken under New York Fashion Week og den dertilhørende street style har flere nemlig trukket i de små shorts, som adskiller sig fra almindelige shorts ved at være særligt voluminøse og strammet ind med elastikker forneden, hvilket skaber en visuel balloneffekt – præcis som vi kender det fra ballonnederdelen, der også går sejrsgang gennem modebilledet lige nu.

Men selvom bloomers er noget de fleste forbinder med småbørnspåklædning, så er det faktisk historisk set slet ikke atypisk at se dem i kvindegarderoben.

Bloomers opstod omkring 1850 i USA, hvor de blev introduceret som lange, løse underbenklæder som blev spændt ind omkring anklen og båret under skørter for at gøre det lidt mere behageligt og bevægeligt for kvinder at udføre praktisk arbejde.

Underbenklæderne fangede dog hurtigt interessen hos suffragetten Amelia Bloomer, der var foregangskvinde for ligestilling og kvinderettigheder i midten af 1800-tallet. Hun prædikede for at bruge de såkaldte ’pantaloons’ uden skørter over, som en slags protest mod kvindeundertrykkelsen og de tunge kjoler, kvinder i vid udstrækning var bundet til at bære.

Amelia Bloomer

Efter Amelia Bloomers protestpåklædning fik underbenklæderne navnet ’bloomers’ som de stadig hedder den dag i dag, selvom begrebet nu mest bruges på de ultra-korte af slagsen.

Og bloomers er stadig kontroversielle i dag, når voksne har dem på. Ikke blot fordi de primært bruges af babyer, eller fordi de ofte er meget korte. Bloomers har noget indbygget provokerende over sig, når voksne (kvinder) tager dem på. I 1850 var de uhørt frække, fordi de var ment som undertøj og blottede kvindernes ankler, som jo virkelig er en legemsdel, der er forbundet med flirt, og i dag sender de korte blondeshorts mange af de samme signaler. For uanset hvordan man vender og drejer det, så vil små blondeshorts ofte ligne trusser – og der er, selv i disse frigjorte tider, uomtvisteligt noget provokerende i at stille sit undertøj til frit skue.

Den stigende popularitet af bloomers i modebilledet nu, kan måske tilskrives, at vi igen er i en brydningstid, hvor køns- og påklædningsnormer er i opbrud, og hvor alle køn har ret til at være præcis så frigjorte, som de har lyst til – lige som vi oplevede tilbage i slutningen af 1800-talet og starten af 1900-tallet, hvor særligt kvinder kæmpede for deres ret til at stemme og være til på lige fod med mændene.

Og bloomers er altså historisk set med til at udfordre kønsnormer.

Så selvom de på overfladen ser ganske uskyldige, ja nærmest pudseløjerlige ud, og ligner noget små piger med proptrækkerkrøller og som siger ’woopsiedaisy’ har på, så er de små, sjove blondeshorts altså lidt af en protest pakket ind i blonder.

Flere vintage-butikker i New York er begyndt at købe bloomers hjem, og på Pinterst og Instagram dukker de små shorts også lystigt op i feeden.

Også på catwalken under New York Fashion Week, blev der, da efterårsmoden for i år blev vist, sat bloomers i rampelyset, blandt andet hos det lokale brand Collina Strada, ligesom de også har været på catwalken hos Miu Miu.

På Instagram har flere influenter vist, hvordan de små shorts kan indgå i hverdagslook, der trods udspringet af bloomers, ikke umiddelbart skriger at du har været en tur i en Victoriansk undertøjsskuffe eller dit barns garderobe.

Sammensat med t-shirts, Samba-sneakers eller ballerinasko tager de sig faktisk ganske nydeligt ud – på trods af deres historisk provokerende – og pudseløjerlige essens.