Det er de mest behagelige sko - og nu viser Brooke Shields, at de også kan rockes til en gallakjole
Foto: Steven Bergman/AFF-USA.COM / MEGA
Vi har set det før - at kendte tager uventet, ja nærmest bizart fortøj på til meget højtidelige anledninger.
Der var blandt andet dengang Jennifer Lawrence ankom i klipklappere til sin gigantiske røde balkjole i Cannes, hvilket var så pudsig en sammensætning, at det ikke kunne undgå at blive bemærket.
Og nu er vi ude i samme historie igen – bare endnu vildere.
For et er klipklappere, der trods deres afslappede essens er relativt neutrale.
Noget helt andet er Crocs, der måske er den sko i verden, der deler vandene mest og som stort set alle har en holdning til. Enten elsker man dem herfra til solen, eller også hader man dem så meget, at man ønsker dem væk og borte.
Derfor var det sidste, vi havde forventet at se da også et par Cros på den røde løber. Og ikke på en ung modeprovokatør-type som Billie Eilish, hvor det næsten havde været forventet, men på ingen ringere end Brooke Shields. Og hvad der var mere overraskende var endda, at skovalget kom i samspil med en gallakjole.
Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Brooke Shields deltog i årets Tony Award-uddeling, der er en event, der foreskriver en vis dresscode.
Men det pudsige skovalg var altså ikke et tilfælde. Hun forklarede i sin Instagram-story, at hun fornyeligt var blevet opereret i begge fødder, og Crocs var hendes eneste mulighed. Cudos for at matche det praktiske fodtøj til sin pailletbesatte, gule Monique Lhullier-kjole.