Mode
23. august 2024

Du har måske hørt om ‘the wrong shoe theory’, men hvad siger du til ‘the ugly shoe theory’?

Vi må indrømme, at det ser ualmindeligt behageligt ud.
Af: Rose Maria Behavý
wrong shoe theory

Foto: Mmvv/Backgrid/Ritzau Scanpix

Teorien om forkerte sko, også kaldet ’the wrong shoe theory’, er et fænomen, der primært huserer på sociale medier.

I al sin simpelhed går teorien ud på, at et par ikke-oplagte sko (eller en anden accessory) til et givent outfit, kan virke som en positiv overraskelse, og være dét, der giver udtrykket personlighed.

Vi har set eksempler som Jennifer Lawrence, der valgte at tage klipklappere på til en balkjole til på den røde løber i Cannes og Kendall Jenner, der havde sat plateau-klipklappere til et tracksuit.

Du har sikkert også selv udlevet teorien i praksis og sat eksempelvis et par Salomon-sneakers, oprindeligt designet til vandreture, til en yndig kjole fra Ganni med pufærmer og blonder.

Det er essensen af ’the wrong shoe theory’. Det skiller sig ud og giver karakter.

Men kan man tage teorien skridtet videre, og slå et slag for at ’the ugly shoe theory’, altså sko, der altså ud fra en generel samfundsmæssig konsensus er betragtet som ’grimme’, kan være det næste trick til at få dit outfit til at skille sig ud?

Ja, ifølge modellen Emily Ratajkowski. Hun er nemlig blevet set i et par bredsålede sok-sneakers, der minder om de omdiskuterede Yeezy-modeller. Nogle synes de er uhyre smarte. Andre synes de er meget grimme. Det skal være op til en selv at vurdere. Men rare, det ser de ud.

https://imgix.femina.dk/2024-08-22/20240816-164122-1-2333x3500ma-%281%29.jpg

Foto: Mmvv/Backgrid/Ritzau Scanpix

Men hvorom alting er, så er teorien sjov at tage fat i.

For med den stigende popularitet af klassiske Birkenstock-sandaler, Birkenstocks ultra-populære Boston-slide og ikke mindst Crocs – alle sko, der før ikke har været anset som særlig moderne, men nu ikke kan blive smartere – kan man vel godt argumentere for, at den ’grimme’ sko er in, og at tricket faktisk virker.

For tager du et par Croc på (måske endda dem med plateau-såler), så vil der nok være nogle, der ikke synes om valget. Men vil de huske dit skovalg? Højst sandsynligt. For er anderledes par sneakers, Crocs eller fodformede sko skiller sig uomtvisteligt mere ud end en forsigtig ballerina eller et par Havaianas-klipklappere.

Læs mere om:

Læs også