
Har Hailey Bieber lige teaset for, at hun er på vej med en kæmpe nyhed?

Foto: Mega
Hailey Bieber er en entreprenant kvinde. Hun er på knap tre år ikke blot blevet mor, men har også etableret et skønhedsimperium, Rhode, med en estimeret markedsværdi på 1,4 amerikanske billions (det svarer til den svimlende, eksorbitante sum af 9.653.168.000 danske kroner - og nej, der er ikke tre nuller for meget).
Med andre ord: Det må antages, at Hailey Bieber har rigeligt at se til… men måske er der plads til mere i kalenderen?
Flere har nemlig studset over, om Hailey Bieber er klar til at udvide Rhode-familien med endnu en baby efter et kryptisk repost af et tilsyneladende “tilfældigt” billede fra hendes mand, Justin Biebers, Instagram-profil.
Justin Bieber lagde i marts en række billeder op på sin egen profil - i billedteksten dedikeret til sønnen Jack, hvor papa Bieber i første ramme kysser baby Jack, det næste billede er så tilfældigt, at det er svært at tyde (det ligner foldet tekstil?), men det tredje billede: dét er værd at dvæle ved. Her ses Hailey Bieber nemlig i det, der ligner et kreativt studie ved siden af kvinder med notesblokke og et tøjstativ med noget, der ligner tøjprøver. På væggen bagved er der mockups af forskellige designs, herunder sneakers og solbriller.
Billedet, der er let at swipe henover i Justins karrusel uden videre eftertanke, har dog fået flere til at spekulere i, om dette billede faktisk indikerer, at Hailey Bieber endelig giver os det, vi vil have: Rhode Wear. Altså outfits i bedste casual, kuraterede Hailey Bieber-stil til at matche vores 'Peptide Lip Tint' fra Rhode.
Der blev for alvor sat fut under spekulationerne, da Hailey Bieber selv valgte at reposte netop billedet af sig selv i studiet til sin egen story med en emoji af to kiggende øjne over billedet. Hvad kigger øjnene på? Hvad hinter de? Hvad kigger Hailey selv på? Hvad skal vi holde øje med?

Foto: @haileybieber
Vi har i hvert fald vores nysgerrige blik stift rettet mod The Biebers den kommende tid, for at se, om endnu en Rhode/Bieber-baby af den forretningsmæssige slags manifesterer sig.
