I tre dage var jeg den modigste kvinde i København. Men det var ikke det værd

Nina Pratt er journalist på Heartbeats. Dette er en klummen. Klummen er et udtryk for skribentens holdning.

Jeg lærte for nylig, hvorfor superhelten Batman kalder sig selv Batman. Han var bange for flagermus som lille og brugte fobien til sin fordel, da han skulle brande sig selv som superhelt. Han ville indgyde frygten for flagermus hos skurkene i Gotham City.

Jeg er en slags Batman, tænker jeg, mens jeg går tværs over Enghave Plads på vej mod arbejde. Eller i mit tilfælde ville et mere passende superheltindenavn nok være ‘Super Jeans’ eller ‘Wonder Jeans’. Eller måske endda ‘Skinny Jean Widow’.

Jeg bærer ingen kappe, men et par ultrastramme skinny jeans. Eller som Politiken kaldte det for nylig: Det modigste stykke tøj, man kan have på i København.

‘Hej’, siger jeg til en forbipasserende, så vedkommende forstår, at jeg er lokal og ikke turist. Skinny jeans har længe været det mest skudsikre bevis på, at man kom fra ydersiden af ring 4.

En pige i slut 20’erne med slidt læderjakke og wide set jeans lader øjnene hvile på mine chihuauatynde ankler, da jeg passerer Esbern Snares Gade. Jeg bliver selvbevidst, men tænker på de, der reintroducerede crocs i bybilledet for et par år siden.

Det kræver mod at være first mover, og alle skeptikerne vil græmme sig over at have side-eyet mine bukser en dag i den nærmeste fremtid.

Var dømt ude

Skinny jeans har i mange år været dømt ude af mainstreammoden. De omstridte cowboybukser levede og døde i midten af 00’erne til starten af 10’erne og er siden blevet synonym med Millenials’ storhedstid og brugt hyppigt som ammunition af Gen Z’ere i kulturkrigen mellem de to generationer.

De er dog blevet spået et comeback af Vogue, Glamour, og senest samlede Politiken op på trenden.

Meget tyder på, at de har ret. Supermodel Kate Moss bar for nylig skinny Jeans til modeugen i Paris og andre modeikoner som Bella Hadid og Katie Holmes er også blevet spottet i den tynde buks for nylig.

Der er dog et hul i markedet, når det kommer til København. Så jeg spotter en mulighed.

– Det er vildt, hvis skinny jeans er kommet tilbage. På Hinge skriver virkelig mange, at deres værste frygt er at møde op til en date og opdage, at vedkommende har skinny jeans på, siger min mandlige kollega.

Jeg tænker på Batman igen. Er den bedste kur mod skinny jeans at gå med dem, indtil frygten for dem forsvinder? Det er kun én måde at finde ud af det på.

Med Mads Brügger’sk sans for infiltration i ukendte miljøer finder jeg mine gamle skinny jeans frem bagerst fra skabet og tager dem på.

For en udefrakommende kan det måske virke som en ubetydelig ting, at jeg nu tager et par stramme bukser på. Who fucking cares?

Men jeg siger dig, i København er bredden på dine bukseben ikke ligegyldig. Folk lægger deres identitet i fod-åbningen på deres bukser. Et par centimeter kan være afgørende for din sociale status.

En ensom trendsætter

Efter at have maset mig ned i de 13 år gamle Mads Nørgaard-jeans som en overfyldt kebab i tinfolie, kigger jeg i spejlet. Mine ben ser vakuumpakkede ud, og min mave skvulper henover buksekanten som en overhævet surdej.

Min numse, der er gennemsquattet og under normale omstændigheder ligner to glatte kugler ferskenis, er fladet ud til en uigenkendelig masse.

Jeg ser mig febrilsk omkring på gaden. Der må være andre, der er hoppet med på trenden?

Jeg ringer til Levi’s butikken i København. De fortæller mig, at de oplever en øget interesse for skinny jeans i 2025, og at der har været en betydelig stigning i salget. Men hvis skinny jeans virkelig er tilbage, hvor er de så henne i gadebilledet?

– Nu er København jo også sin egen lille verden. Udenfor går andre stadig i jeans, der lukker blodtilførslen i inderlårene, siger modeekspert og Creative Director ved det kreative bureau Holidays, Frederik Lentz, da jeg spørger ham, hvorfor københavnerne er så sløve i optrækket.

Han tager ikke fejl. Da jeg senere på dagen besøger Kastrup Havn, ser jeg et par skinny jeans. Det er ikke til at sige, om vedkommende bærer dem med vilje.

Frederik Lentz er dog ikke i tvivl. Skinny jeans er på vej tilbage – også i København.

– På Instagram så jeg en sad beige pige, der i en video fortalte, at hun havde købt et par skinny jeans. Og man ved, at når det har ramt sad beige segmentet, så er det nået bredt ud.

Men hvornår dukker de så op i gadebilledet?

– Det sjove ved din generation er jo, at I er vokset op med sociale medier – og dermed en million mikrotrends, der koeksisterer. Der er ikke længere én trend, der kommer til at dominere hele bybilledet. Man behøver med andre ord ikke bære skinny jeans for at være trendy.

Så det vil sige, at jeg går og ligner en idiot til ingen verdens nytte?

– Ja.

Kommer du til at gå i skinny jeans igen?

– Nej. Skinny jeans gør én kegleformet, og der er intet overladt til fantasien.

Han ønsker mig held og lykke med projektet, og jeg går slukøret hjem. Frederik Lentz’ ord rumler i mit hoved, og jeg spørger min kæreste, om han virkelig synes, jeg ser kegleformet ud. Han betragter mig og svarer, at han har haft “en meget lang dag.”

Dét bliver det endelige søm i bukserne. Jeg var den modigste kvinde i København i tre dage, men lærte blot, at der er nogle risici, der ikke er værd at løbe.