Mode
15. november 2024

Prinsesse Kates seneste tøjvalg er en del af populær tendens blandt kongelige

Prinsesse Kate er igen en del af de royale pligter og var i weekenden til hele to arrangementer - og hendes tøjvalg er en del af populær tendens
Af: Hedda Fannemel Espeli. Oversat af redaktionen
Prinsesse Kate Remembrance Day 2024

2024-udgaven af frakke-kjolen er udstyret med blandt andet en sløjfe – en stylingdetalje, der er populær for tiden.

Foto: Mega

Den britiske prinsesse Kate har i år gennemgået kræftbehandling, og hun har derfor været en mindre del af de offentlige opgaver i kongehuset. I september kom nyheden om, at hun havde afsluttet behandlingen, og i weekenden var hun til stede ved to arrangementer i London.

Lørdag aften deltog prinsessen i Festival of Remembrance i Royal Albert Hall i London, og søndag var hun til stede under markeringen af Remembrance Sunday ved krigsmindesmærket The Cenotaph.

Denne dag, hvor militære og civile bidrag under verdenskrigene og senere konflikter hædres i Storbritannien og resten af Commonwealth, er en af de få officielle anledninger, hvor de kvindelige royale klæder sig helt i sort.

Det gjorde prinsesse Kate også, men det er især én detalje, som de mest opmærksomme modeinteresserede lagde mærke til.

Flere medier har omtalt prinsessens elegante outfit, der bestod af en frakke-kjole fra Catherine Walker & Co, en hat fra britiske Juliette Botterill og en clutch fra Mulberry, ifølge det royale modesite UFO No More.

Daily Express bemærker desuden, at Kates frakke er blevet brugt to gange tidligere, men det er ikke så let at se ved første øjekast.

Allerede i 2020 bar hun frakke-kjolen, som for øvrigt kommer fra Prinsesse Dianas yndlingsdesigner, på Remembrance Sunday. Dengang var den udstyret med diskrete sorte epauletter og iøjnefaldende hvide knapper.

Members of The Royal Family attend the Remembrance Sunday Service at The Cenotaph, Whitehall, London, UK, on the 8th November 2020. Picture by James Whatling. 08 Nov 2020 Pictured: Catherine, Duchess of Cambridge, Kate Middleton. Photo credit: James Whatling / MEGA TheMegaAgency.com +1 888 505 6342 (Mega Agency TagID: MEGA713864_017.jpg) [Photo via Mega Agency]

I 2020: Den daværende hertuginde Kate i den specialsyede Catherine Walker-frakke, dengang udstyret med epauletter med frynser og store, hvide knapper.

Foto: James Whatling / MEGA

Ved en udflugt i september 2022, da Kate og prins William besøgte det militære træningsanlæg Pirbright, havde hun igen frakke-kjolen på. Dronning Elizabeth var gået bort ugen før, så prinsessen var iklædt sørgetøj. Ved denne anledning var frynserne på frakke-kjolens militærinspirerede epauletter fjernet, men ellers var den uændret.

https://imgix.femina.dk/2024-11-13/MEGA897220_006.jpg

I september 2022 genbrugte prinsesse Kate frakke-kjolen, men havde denne gang fået fjernet frynserne på skuldrene for et lidt mere afdæmpet udtryk.

Foto: Camera Press / MEGA

To år senere fandt prinsesse Kate igen frem til samme tøj, da hun stod side om side med hertuginde Sophie af Edinburgh ved Remembrance Sunday-markeringen i London.

Denne gang var de store, hvide knapper dog skiftet ud med sorte – tilsyneladende i fløjl – og udtrykket blev yderligere blødgjort med en sort fløjls-sløjfe, der dækkede frakkens militærinspirerede, lave krave.

– Klassisk Kate, selvom det ikke er så almindeligt at se hende i sort. Dette outfit har hun brugt fire gange tidligere ved samme anledning. Fra prinsessens og prinsesse Dianas favoritter, Catherine Walker. Det er ikke første gang, prinsessen hylder sin afdøde svigermor gennem sine stilvalg, og hun gør det ofte ret diskret, på sin helt egen måde, siger modeansvarlig hos norske KK, Ida Elise Eide Einarsdóttir om looket.

https://imgix.femina.dk/2024-11-13/MEGA1227777_006.jpg

2024-udgaven af frakke-kjolen er udstyret med blandt andet en sløjfe – en stylingdetalje, der er populær for tiden.

Foto: James Whatling / MEGA

– Her er også den traditionelle broche og perleøreringe, som hun også har brugt fire gange tidligere ved samme anledning. De tilhørte i øvrigt dronning Elizabeth, så det er uden tvivl også en hilsen til hende samt til Diana. Prinsesse Catherine ved, at tøj er mere end blot tøj, og som sin afdøde svigermor bruger hun ofte tøjet til at sende en besked, siger hun.

Den royale ekspert, Caroline Vagle fra Se og hør i Norge, mener, at fokus på genbrug er blevet større, også i de royale kredse.

– Når man køber så dyre beklædningsgenstande som Kate og andre kongelige ofte gør, burde de bruges ofte og i mange år. Jeg kan også forstå behovet for at foretage ændringer, og redesign er noget, vi ser oftere og oftere i kongelige kredse. Fokus på genbrug og bæredygtighed er absolut øget.

Den royale ekspert tilføjer, at blandt andet dronning Sonja i Norge "altid" har været dygtig til at finde nye måder at bruge de samme outfits:

– Nogle har dog været gode forbilleder i mange år, som for eksempel norske dronning Sonja. Hun bruger de samme kjoler gennem årtier, men med forskellige redesigns får hun dem til at se moderne ud. Og nogle gange bliver tøjet jo faktisk næsten som nyt med disse tiltag. Ligesom Kates frakke. Ved første øjekast kunne man tro, at den er ny.

En anden, der er god til dette, er den danske dronning Mary. Hun har i mange år haft fokus på bæredygtig mode og er meget bevidst om genbrug og redesign, påpeger Vagle yderligere.

Ifølge Women's Wear Daily er dette femte gang, Kate bruger design fra Catherine Walker på Remembrance Sunday. To af outfitsene har hun brugt to gange hver, mens frakken, hun bar i 2022, endnu ikke er set igen.

Mode- og skønhedsansvarlig hos KK, Ida Elise Eide Einarsdóttir, bemærker, at årets "version" af frakke-kjolen – med en sløjfe i halsen – passer godt ind i modetrenden:

– Prinsesse Kate er kendt for at træffe mere bæredygtige valg, og genbrug og redesign er blandt dem. Her er detaljer som knapper og frynser på skulderen skiftet ud med sorte knapper og en sløjfe; en trend, som allerede har stået stærkt i modebilledet. Dette er et godt eksempel på, at tøj med fordel kan bruges igen og endda fremstå som nyt med blot små ændringer.

Denne artikel blev første gang bragt af KK, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.

Læs mere om:

Læs også