Står tilbage med ét spørgsmål: Det er en "forudset katastrofe"
Model på catwalken for Sinead Gorey under London modeugen i september
Foto: Ritzau/Scanpix
Efterårets modeuger, hvor modehusene præsenterer trends for næste års forårs- og sommersæson, er officielt overstået. Superstjerner og modeinfluencere er strømmet til storbyerne for at få indblik i, hvad der rører sig på catwalken, og ifølge kulturskribent og redaktør Lovis Bratt Deland er der ikke meget at se – bogstaveligt talt.
– Bedømt ud fra efterårets shows i New York, London, Milano og Paris, som for nylig blev afsluttet, er udtrykket "sex sælger" blevet støvet af, skriver hun i en kommentar i Expressen.
Må sælge kroppen
Deland trækker på den gamle økonomiske teori "The Hemline Index," som hævder, at verdensøkonomien afspejler sig i skørtelængderne: I opgangstider bliver skørterne kortere, og i nedgangstider længere.
De seneste år har verdensøkonomien været præget af usikkerhed, stigende inflation og renteændringer, og ifølge teorien skulle man tro, at skørterne ville have nået gulvet eller måske endda have slæb på efterårets catwalks.
– Fraværet af skørter på catwalken kan vist ikke forklares med en blomstrende økonomi. Så hvorfor denne nøgenhed? spørger Deland.
En model på catwalken for Christian Dior ved dette efterårs modeuge i Paris
Foto: Zabulon Laurent/Abaca/Ritzau Scanpix
I kommentaren i Expressen påpeger hun, at teorien ikke altid passer, og nævner flere eksempler på, at nøgenhed – og fravær af både skørter og bukser – i stigende grad har gjort sin entré i modehusene med fornyet styrke.
– Når økonomien strammer, har forbrugerne ikke råd til dyre tøjstykker, som alligevel vil være umoderne næste sæson. Så må man simpelthen sælge det, der er tilbage: Kroppen, skriver hun.
Model på catwalken for Sinead Gorey under London modeugen i september
Foto: Jonas Gustavsson/SIPA/Ritzau Scanpix
Victoria's Secret-comeback
Deland, redaktør for meningsindhold i det svenske magasin Kult, bemærker, at flere modehuse begrunder nøgenheden med "floskler om sexpositivisme og kvindelig nydelse."
Hun mener dog, at brugen af diabetesmedicinen Ozempic som slankemiddel blandt berømtheder har bidraget til nøgenhedens comeback, og at det næppe er tilfældigt, at Victoria's Secret-undertøjsshowet blev genoplivet netop i år.
Deland påpeger også, at supermodellen Kate Moss (50) – som på 90'erne var det fremmeste billede på den uheldige trend heroin chic – fik meget opmærksomhed med sin debut for undertøjsmærket i sidste uge.
Kate Moss havde sin debut for Victoria's Secret da undertøjsmærkets modeshow var tilbage efter seks års pause.
Foto: Evan Agostini/Invision/AP
Allerede sidste år skrev den internationale modepresse, at "heroin chic var tilbage i modebilledet", muligvis som en uheldig bivirkning af modehusenes fokus på Y2K-moden – hvor det at vise hud er centralt.
– At sex sælger er bestemt ikke noget nyt. Og mode går som bekendt i ring; det, der var engang, kommer tilbage. Et eksplicit fokus på krop og hud har utvivlsomt også gjort sig gældende i modebranchen på det seneste. Det skyldes i høj grad, at 90'erne og 00'erne har haft en stor indflydelse på modebilledet med polariserende trends som crop tops, miniskørter og lavtaljede bukser, siger Ida Elise Eide Einarsdóttir, der er mode- og skønhedsredaktør på KK.
Politik eller bryster?
Victoria's Secret-showet viste i øvrigt variation i alders- og kropsstørrelser blandt modellerne, men Einarsdóttir påpeger ligesom Deland, at det problematiske fokus på kropsstørrelse igen bliver tydeligere i modeverdenen:
– Mangfoldighedstrenden er på tilbagegang, nu hvor en "tynd bølge" skyller ind over modebranchen. Det er på mange måder et skridt frem og to tilbage, men også en delvist forventet reaktion – eller en forudset katastrofe, om man vil.
Einarsdóttir bemærker dog, at moden på "sine bedste dage" fungerer som en slags samfundskommentar, der siger noget om vores tid, og at den også kan handle om moderne feminisme og kvindelig seksualitet.
En model i gennemsigtige blonder for Chloé under modeugen i Paris.
Foto: Zeppelin/Ritzau Scanpix
– Måske særligt brystvorterne, der er blevet frigjort på catwalken de seneste par sæsoner. Det skaber overskrifter, og polemikken er en realitet. Så er spørgsmålet, om det er mere end kejserens nye klæder. Er det politik eller bare bryster? spørger modeeksperten og tilføjer:
– Det er under alle omstændigheder både fascinerende og fængende. Og det er jo også en forholdsvis enkel og velafprøvet måde at få opmærksomhed på. Mode handler i stigende grad om de virale øjeblikke for at blive bemærket, ja, for overhovedet at blive lagt mærke til. Om det så er at spraymale en kjole på en næsten nøgen Bella Hadid på catwalken, sætte en løvehovedkjole på Kylie Jenner eller måske endnu engang frigøre brystvorten, siger Einarsdóttir til Dagbladet.