Stil
24. april 2023

Modens kedeligste sko er tilbage. Er du klar til den?

Gadebilledet er fyldt af dem. Ballerinaen er tilbage, og den er tilsyneladende kommet for at blive.
Af: Viitus Julius Saceanu

Foto: Giphy, Mega, Instagram

Der kan dannes flere paralleller mellem ballerinasko og trompetbukser.

Enten elsker du dem og synes de er Guds gave til menneskeheden, eller også synes du, at de er gyselige.

Ballerinaskoene kommer og går, og måske du allerede har et par liggende allerbagerst i garderobeskabet?

De enkle sko leder tankerne mod barndommens uskyld og ikke mindst de vilde 00'ere, hvor stjerner som Kate Moss, Blake Lively og Sienna Miller rockede de uskyldige og måske lidt kedelige sko.

Du husker dem måske fra serien "Gossip Girl", hvor veninderne ofte havde ballerinasko på – som regel kombineret med strømper i forskellige mønstre.

Gossip Girl

Gossip Girl, 2007

Foto: Philip Vaughan/Shutterstock/Ritzau Scanpix,

Det gode ved ballerinaskoene er, at du kan bruge dem til at gøre dit hverdagstøj lidt mere elegant og dit festtøj lidt mere afslappet.

De er en perfekt erstatning for de høje, ubehagelige festsko.

Vi har samlet en række outfits, så du kan blive inspireret til, hvordan du kan bruge ballerinaskoene.

Emili Sindlev forstår at få ballerinalooket til at se indbydende ud. Og ja, man må godt have sko på i sengen.

Man får lyst til at købe sig en baret i en sød farve og bestille en one way-billet til Paris.

Vidste du, at ballerina egentlig er italiensk og betyder danserinde? Skoene er også oplagte at tage en svingom i.

Findes der nogen bedre kombination end jeans og ballerinaer?

Uanset om dine jeans er mørke eller light-washed, er ballerinaer i hvert fald et perfekt match. Det beviser Jeanette Madsen, der er medstifter af ROTATE Birger Christensen.

Model og iværksætter Caroline Brasch forstår at skrue op for farverne, og vi elsker det.

Simpelt, men virkelig smukt. Sofie Ken er designer og medstifter af det danske mærke Tour-lava.

Så bliver det ikke mere klassisk. Pernille Teisbæk er iført ballerinasko fra Chanel.

Et outfit vi gerne vil have på, når ferien går sydpå.

Kathrine Maron, der er medstifter af Tour-lava, har her matchet sine ballerinaer med en frisk gul (kort) buksedragt og en grøn cardigan.

Klassisk, elegant, cool. Mathilde Gøhler holder det simpelt.

Josephine Aarkrogh, Creative Director på ELLE DK, viser her, hvordan du styler en kæk rød ballerina.

Amalie Moosgaard, medstifter af Lié Studio, kører også et simpelt look.

Få inspiration fra fotograf og stylist Sidsel Alling. Hun viser flere måder, du kan style ballerinasko på.

Svenske Emma Fridsell viser sine ballerinasko frem under den københavnske modeuge.

Den altid elegante og inspirerende Matilda Djerf, med virksomhed i eget navn, rocker selvfølgelig også et par ballerinasko.

Læs mere om:

Læs også