Moderedaktionen anbefaler: Disse 3 ting skal du købe i H&M lige nu
Foto: PR
Vinterstøvlen
Ganni var nogle af de første, der lancerede den praktiske vinterstøvle med plateau, der både holde fødderne varme og sikrer et stilfuldt look.
Kombineret med et par skinny jeans og en lang pelset jakke bliver de også i år et af vinterens store hits.
Bamsejakken
I slutningen af 2017 udråbte modemagasinet Marie Claire bamsejakken til at blive 2018’s helt store it-jakke, og ganske rigtigt dukker den op overalt i modebilledet i øjeblikket. I 2013 havde bamsefrakken også sin tur i modekarrusellen, da den prydede catwalken hos designere som bl.a. Max Mara, Tommy Hilfiger og Dries Van Noten og blev båret af bl.a. Kim Kardashian og Alexa Chung.
Men i år er den især spændende at kombinere med den store 70’er-trend, der også har ramt os i form af fløjlsbukser, blomstrede maxikjoler, ankelstøvler og bukser med vidde.
LÆS OGSÅ: Modebrevkasse: Jeg kan ikke passe mit tøj fra før, jeg blev gravid. Så hvad gør jeg så?
Silkeskjorten
Silke er en af denne sæsons stærkeste materialer, og silkeskjortens comeback er endnu en reference til 70’erne. Denne sæson må den gerne have et maskulint og herreinspireret snit. Brug den matte silke sammen med bl.a. mørk denim og efterårets lækre brune nuancer.