Stil
7. august 2013

Modeuge: FEMINAs 10 fedeste tips til modeugen

Det er endnu en gang blevet tid til Copenhagen Fashion Week, som er én lang fest – og det kan det også blive for dig! Du er nemlig velkommen rigtig mange steder i København, hvor butikkerne laver sær-arrangementer i forbindelse med modeugen. Og der er både gode rabatter, sjove events - og goodiebags, hvis du er heldig!
Af:
https://imgix.femina.dk/storage_1/media/1332_modeuge_feminas_10_fedeste_tips_til_modeugen.jpg

Af Charlotte Hallbæck 08/07/2013 - 00:00

En ny sæson står for døren – og dermed er det blevet tid til endnu en Copenhagen Fashion Week. Og nej, der er ingen grund til at blive hjemme! For selvom det er de færreste af os, der bliver inviteret med til cool modeshows og vilde afterpartys, er der faktisk stadig masser af mode-relaterede aktiviteter i byen, som du er velkommen til, og hvor du kan få gode rabatter, lækre modekager, champagne og fede konkurrencer. Her får du et overblik over 10 events, vi særligt godt kan lide:

1# MODEMAKRONER HOS LA GLACE
Det er 11. gang, det hæderkronede konditori La Glace inviterer et designbrand til at indtage La Glace. Denne sæson er det så Moonspoon Saloon, bestående af Tal R, Evren Tekinoktay og Sara Sachs, der i samarbejde med chefkonditor Lars Juul har fået æren af at kreere en mode-makron og et udstillingsvindue hos La Glace.

Du kan smage modemakronen fra den 1. august og en måned frem.

2# VILA GIVER 20 %
Vila-butikken på Strøget fejrer meget passende 1-års fødselsdag under modeugen, og det betyder, at butikken giver 20 % på ALLE varer fredag den 9. august.

VILA Strøget
Vimmelskaftet 43, st. tv.
Copenhagen K

3# GRATIS CLUTCH
I den lidt mere eksklusive ende kan du tage et smut forbi Designers Remix flagskibsbutik, der inviterer alle indenfor til et kig på den spritnye efterårskollektion. Køber du for mere end 1.500 kr. i butikken, får du gratis en sort læderclutch til en værdi af 500 kr.

Tilbuddet gælder 7.-11. august

Designers Remix
Pilestræde 8D
København K
Denmark

4# PROVOKERENDE UNDERTØJ
I den frække afdeling byder Agent Provocateur inden for i deres lille butik, hvor de viser den nye efterårskollektion – selvfølgelig flankeret af champagne og canapéer til en fashion-agtig stemning.
Vil du se det nyeste lingeri, foregår det torsdag den 8. august mellem kl. 18-20.

Agent Provocateur
Pilestræde 6
København K

5# MODEUGE – OGSÅ TIL HÆNDERNE
Hænderne kan også trænge til lidt forkælelse under modeugen, så tag et smut forbi Dyrberg/Kern-butikken i Illum torsdag den 8. august mellem kl. 12-18, hvor du – udover at høre designer Henning Kern fortælle om de nyeste tendenser – også kan være heldig at få en tid hos deres eksklusive neglebar, der er rykket ind til anledningen. Her kan du få en neglemakeover med sæsonens hotteste farver. Samtidig kan du deltage i konkurrencen om produkter fra Dyrberg/Kern. Manicuren skal bookes hos personalet i standen. Deltager du, får du en goodiebag.

DYRBERG/KERN, ILLUM
Østergade 52
København K

6# GAVEKORT OG MODEBLADE
FEMINAs søsterbrand Elle har teamet op med stormagasinet Illum i anledning af modeugen og udlodder nu et gavekort på 1.000 kr. til Illum + et års abonnement på Elle.
Konkurrencen varer fra 7.-11. august.

ILLUM
Østergade 52
København K

7# FASHIONABEL HAVEFEST
Traditionen tro er butikkerne på Kronprinsensgade gået sammen om at invitere til havefest. Grillen bliver tændt sammen med musikken, og der vil være masser af gode overraskelser til de shoppelystne.
Havefesten holdes fredag den 9. august fra 18-22.

Kronprinsensgade
København K

8# TIL MODESHOW MED A PAIR
Skobutikken A Pair har arrangeret et modeshow for alle, der har lyst til at få et glimt af en ægte runway. Blandt mærkerne, der bliver vist på podiet, er lækre brands som Maison Martin Margiela, Mexicana, Issac Seelam, Luna Bi, Semi-Couture and Numero 10.
Modeshowet holdes lørdag den 10. august mellem kl. 14-15.

A Pair
Ny Østergade 3
København K

9# BLOGGERE SØGES TIL SAINT TROPEZ
Tøjmærket Saint Tropez er på udkig efter feminine kvinder, der elsker mode og har lyst til at dele deres personlige stil og dagligdag på en blog. Der er casting for alle interesserede, og bliver du udvalgt, vil firmaet sponsorere din shopping i 6 måneder, mens du blogger.
Castingen finder sted fredag den 9. august fra kl. 17-19.

Saint Tropez
Vimmelskaftet 43
1161 Copenhagen

10# GOODIEBAGS TIL DE 25 FØRSTE KUNDER
Noa Noa på Købmagergade byder velkommen ind i den nye, redesignede butik, hvor du kan se den nye efterårskollektion og nyde både bobler og chokolade.
Er du blandt de 25 første, der køber noget, får du en lækker goodiebag med. Og alle kan deltage i konkurrencen om tre gavekort til en værdi af 1.000 kr. til Noa Noa.

NOA NOA
Købmagergade 5
København K

Se flere arrangementer på copenhagenfashionfestival.com

Læs også