Negle
10. oktober 2024

Selena Gomez har fundet den fineste variant af rød til efterårets negle - og navnet er lige til at spise

Hvorfor bliver alle manicurer bedre med et navn, der lyder som en dessert?
Af: Rose Maria Behavý
selena gomez negle

Foto: Lisa OConnor/AFF-USA.com / MEGA

Lige siden ’glazed donut nails’ har vi haft for vane at navngive alle nye neglenuancer efter noget, der lyder lige så godt, som det ser ud. Chai latte nailsMoscow Mule nails… det lyder bare skønt, ikke?

Og Selena Gomez’ seneste manicure er ingen undtagelse.

Sangeren har vanen tro lagt vej forbi sin go-to manicurist, Tom Bachik, som også har Jennifer Lopez og Heidi Klum på sin faste kundeliste, og fået lavet negle, der i dén grad indbyder til efterår.

Farven, der naturligvis har fået et spiseligt navn (for er det en trend uden i dag?), er en knækket rød nuance, som er et fabelagtigt alternativ til den klassiske, elegante røde, mange finder frem, når sæsonen skifter og efterårets og vinterens fester står for døren.

Bachik har givet farven navnet ’Appel Cider Red’, og den minder virkelig om den røde farve, man finder på ydersiden af et sødt, modent efterårsæble. Altså mørkerød, uden at være pigmenteret som postkasserød, og samtidig uden at læne sig for meget over i de bordeaux nuancer. Manicuren er afrundet med et let strøg af en krom-agtig finish, der får den til at skinne som et blankt, sprødt æble.

Tom Bachik har ikke – som han ellers plejer – delt hvilken præcis farve og neglelak han har brugt for at skabe Gomez’ resultat, men er man æblesulten, kan man med fordel plukke Essies ’Forever Yummy’ i kurven og give den et forsøg.

https://imgix.femina.dk/2024-10-09/essie---forever-yummy.jpg

Foto: PR

Essie, 110 kr., kan købes her

Læs mere om:

Læs også