Negle
30. januar 2025

Victoria Beckham starter året med at introducere 2025s største negletrend

Du har aldrig set så rene og velplejede negle før - og du kan lave dem selv.
Af: Rose Maria Behavý
victoria beckham

Foto: @victoriabeckham

Vi tør (næsten) allerede godt kalde den. I 2025 bliver den største trend, du kan påføre dine negle ‘soap nails’. Og hvorfor tør vi allerede nu komme med en så ihærdig proklamation? Jo, fordi den er blevet introduceret af ingen ringere end Victoria Beckham - og fordi den er pææææn.

‘Soap nails’ er på sin vis et spin-off af en klassisk fransk manicure sans hvide tipper. De er dog kendetegnede ved samme rene look, som de franske, ved at være relativt kortfilede og lakken holdt i en rosa nuance, der minder meget om den naturlige neglefarve.

Det, der gør ‘soap nails’ til ‘soap nails’ er dog den ekstra glossy lak, der er så skinnende, at den næsten ser våd ud, og dermed giver illusionen af at være glat som en sæbeboble.

Eftersom manicuren er kortfilet med rundede spidser og lakken er neutral er det samlede udtryk underspillet, rent og naturligt - med andre ord den ultimative 'clean girl' negletrend - og får dine negle til at se ekstremt sunde og velplejede ud. Og hvem ønsker sig ikke det?

Det bedste er, at denne negletrend, modsat mange andre, er let at lave selv, hvis man ikke ynder at gå på salon.

Sørg for at finde en lak med en meget blank finish (brug gerne en topcoat), og understreg det rene look ved at skubbe og klippe dine neglebånd til, inden du ligger lakken.

Læs mere om:

Læs også