Stil
1. maj 2018

Plus size-bloggernes bedste hemmeligheder til badetøjsshopping

Det kan indimellem være en udfordring at finde det helt rigtige sæt badetøj. Men med disse shoppingtips fra fire plus size-bloggere er der hjælp at hente!
Af: Charlotte Kobberøe Fink
Plus size badetøj

Foto: Panthermedia

Fire plus size bloggere deler deres bedste badetøjstips

Der er mange parametre, der skal gå op i en højere enhed, når vi skal finde det helt rigtige sæt badetøj. Og det kan altså være en jungle at navigere rundt i. Men de fire plus size-bloggere Kelly Augustine, Kellie Brown, Rochelle Johnson og Madeline Jones har delt deres 10 bedste tips til badetøjsshopping med magasinet Glamour – og vi suger gladeligt til os.

1# Pasform frem for alt

Hvordan en bikinitop sidder, kommer før alt andet. Store bryster skal have støtte – og hvis du køber noget, der er virkelig pænt, men ikke passer perfekt, så er det spild af penge i længden.

2# Prøv badetøjet hjemme

Badetøjshopping kan være stressende – så overvej at købe tøjet online, så du kan prøve det derhjemme i ro og mag.

LÆS OGSÅ: 17 plus size modeller, du bør følge på Instagram

3# … men vær bevist om vilkårene for at bytte

… Tøjet skal dog kunne byttes, hvis du køber det online. Shop steder med gode ombytningsvilkår, hvor du for eksempel kan returnere gratis med posten eller bytte tøjet i en fysisk butik.

4# Vær tålmodig

Prøv alt, du overhovedet kunne overveje, ville passe dig. Nogle gange bliver man overrasket, og det er sjældent, at det perfekte sæt er der i første forsøg.

5# Overvej, hvordan badetøjet vil sidde i praksis

En ting er, at badetøjet sidder godt, når du står stille foran spejlet. Men det skal altså også sidde godt, når du svømmer i havet eller går op til kiosken for at hente is.

6# Hold øje med detaljerne

Overvej for eksempel en bikinitop med indbygget bh, som giver ekstra støtte. Hold også øje med stropperne: Hvis de er for tynde og gnaver sig ned i skuldrene, får du både ondt i nakken og ryggen efter en hel dag ved stranden. Et andet godt tip er at vælge en top med et tykt livstykke, som både er med til at holde brysterne på plads og sørge for, at bikinien sidder godt på ryggen.

7# Vær opmærksom på materialet

Spandex er med til at forme og holde på plads. Lidt dyrere bikinier er ofte lavet i lidt bedre materiale, som både holder længere og smyger sig til kroppen.

8# Vær åben over for nye modeller

Hus, at du ikke kun behøver at vælge mellem en klassisk bikini og en badedragt. Der findes mange forskellige slags toppe og højtaljede nederdele eller trusser, du kan supplere med, hvis du føler dig for nøgen i en traditionel bikini.

LÆS OGSÅ: Bikini-guide: De flotteste bikinier til dine kurver

9# Du kan selv kreere den perfekte bikini

Overvej at købe din bikini for stor og få syet den ind hos en skrædder, så den passer fuldstændig til din kropstype. Måske er det bedre at have få sæt badetøj, der passer dig fuldstændig, end en masse som kun sidder halvvejs godt.

#10 Husk, vær dig selv!

Du er smuk, lige præcis som du er!

https://imgix.femina.dk/call_to_action/curvy_kandi_cta2.png

Læs også