Skønhed
26. februar 2015

4 frisurer, der får dit hår til at se fyldigere ud

Mange af os har desværre fået et fint, skandinavisk hår, der klasker sammen, bare vi kigger os i spejlet. Men får du klippet dit hår i en frisure, kan du faktisk få meget mere fylde på toppen. Her får du fire forslag til frisurer, der skaber mere volumen
Af: webredaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/1510_haar_art.jpg

Foto: All Over

Der er heldigvis mange fordele ved at være født i Skandinavien: Vi er kendt for vores nordiske skønhed, smukke ydre - og for vores lyse hår! (selvom det nok efterhånden er de færreste, der er født med naturligt, lyst hår..)

Desværre har vores skandinaviske hår også en tendens til at være meget fint, enten fordi vores hårstrå er tynde – eller fordi vi ikke har så mange hårstrå - hvilket gør, at håret ser fladt og klasket ud, lige meget hvor mange produkter, vi putter i det. Det skriver kk.no, som har en række forslag til frisurer, der kan skabe mere fylde.

Den vinklede, lange page:

https://imgix.femina.dk/1510_haar_emma_stone.jpg

Emma Stone før og efter: Den lange page, som klippes lidt skråt og lige akkurat når skuldrene, giver både mere fylde og form til håret.

Lange, lette etager:

https://imgix.femina.dk/1510_haar_cameron_diaz.jpg

Cameron Diaz før og efter: Det klæder de færreste med fint hår at få klippet det lige over og have det hængende lige ned. Det er faktisk det fine hårs værste fjende. En mere volumenvenlig variant er at klippe etager i håret, da det skaber mere bevægelse. Lette etager, som ikke tynger håret for meget er flot til dig, der gerne vil beholde det lange hår.

Den tilfældige/skødesløse page:

https://imgix.femina.dk/1510_haar_sienna_miller.jpg

Sienna Miller før og efter: En page behøver bestemt ikke at være skarpskåren og gammeldags at se på. Beder du frisøren om at klippe fjerlette lag i spidserne og give den en asymmetrisk vinkel, får du en rigtig nem frisure, der er nem at få volumen i i en fart.

”The swag”:

https://imgix.femina.dk/1510_haar_alexa_chung.jpg

Alexa Chung før og efter: Den hotteste frisure i Hollywood lige nu skulle ifølge byrdie.com være ”The swag”, og det skulle være it-pigen Alexa Chung, der står bag den. Den består af lange lag og frynser i ulige længder afhængig af ens ansigtsform. Håret bliver skåret i stedet for klippet, og det tilfældige pandehår giver volumen og form på toppen af hovedet, mens de pjuskede længder er lette at lave både bølger og krøller i.

Se stjernerne uden makeup (og ja - de er altså stadig smukke!):

Læs mere om:

Læs også