5 klassiske makeup-fejl (som makeupartisten altid lægger mærke til)
Foto: Screenshot fra YouTube
Professionelle makeupartister, der dagligt svinger penslen og skaber perfekte bryn, høje kindben og kyssevenlige læber, kan ikke undgå at lægge mærke til, når vi roder med makeuppen.
Så vi spurgte makeupartist Line Ahnstrøm om, hvilke 5 typiske fejl vi begår.
5 klassiske makeup-fejl
1. Du laver dine bryn for smalle og for mørke
- Skab hellere form og dybde med en brynblyant, der er en halv tone lysere end dine bryn, hvorefter du bruger en mørkere bryngele med en ultra fin pensel til at skabe illusionen af flere fine hårstrå. Og pas nu på med at overplukke dine bryn! Du ender hurtigt med at se overrasket ud døgnets 24 timer, siger Line Ahnstrøm.
Her er 10 fejl, som mange begår, når det kommer til bryn:
2. Du vælger en alt for mørk foundation
- Den gyldne grundregel er, når din foundation ”smelter” ind i huden og synes usynlig, så har du valgt rigtigt. Glød skaber du med en bronzer – ikke en foundation. Test gerne tre toner på kinden og se hvilken af dem ”forsvinder”.
3. Du mister kontrollen over læbestiften
- Invester i et læbe-kit, der giver dig holdbarhed. Start med en læbeprimer, så din læbeblyant og sidst din læbestift. Og husk: du behøver ikke at overtegne dine læber for et smukt resultat. Følg hellere yderkanten af din naturlige læbekant.
4. Du går amok med bronzeren
- Din bronzer skal give ”glow” til dit ansigt – ikke et mørkere ansigt. Brug din bronzer til at skabe former i ansigtet. Børst den langs dine kindben, kæbeparti, pande, tindinger og næse. Tag ALDRIG din buffer-børste og kør den rundt i hele ansigtet som en anden tornado. Det har aldrig klædt nogen.
5. Du bruger en alt for lys concealer
- Dine rande under øjnene bliver på ingen måde mindre synlige af at blive nærmest fremhævet med en alt for lys concealer. Brug en concealer der er 1-2 toner lysere end din hudtone og massér et fint lag under øjet i en trekantsform ned ved midten af underøjet. Mange laver en cirkel om hele øjet i en alt for lys tone og i et alt for tykt lag. Det bliver ”kaget” og usoigneret at se på.
Her kan du se youtuberen Carli Bybel kreere det et perfekt makeup-look på den ene side af sit ansigt, mens hun på den anden side med vilje begår de fejl, Line Ahnstrøm fortæller om i denne artikel: