Skønhed
8. januar 2013

5 veje til dit drømmehår

Til dig der drømmer om at tage afsked med mat og trist hår, her får du eksperternes samlede råd til hvordan du opnår dit drømmehår
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/januar/drommehaar-p.jpg

Hår, der føles som silke, volumiøse krøller og spidser, der ikke spalter. Til dig, der drømmer om at tage evig afsked med mat, trist hår, har Q samlet de bedste svar, tips og tricks fra førende eksperter verden over. Og vi tør godt love, der er hjælp at hente!

Frisureguide for 2013 - Hvilke frisurer holder i 2013?

Brug balsam og hårkur rigtigt

Ifølge kreativ koordinator og træningsansvarlig hos Schwarzkopf, Lene Øxenholdt, giver en balsam fugt her og nu, ligesom den letter friseringen - men effekten foregår kun på overfladen. Derfor anbefaler hun at gøre mere intensivt brug af hårkur. En hårkur lukker keratin-laget og virker som Polyfilla - det vil sige spartler ud og lægger håret ned.

Lokkerne bliver således automatisk mere blanke. I professionelle kredse kaldes dette for en skaftebehandling. Tag små totter af hår og gnid nedad 5-6 gange eller stress af hos frisøren med en luksus-salonkur.

Ud over de mange produkter til glansfuldt hår er det værd at være opmærksom på, at vejen til skinnende blankt hår også går via munden. Sørg for at få biotin, som fi ndes i nødder, havregryn, mælk, ost, æg, yoghurt, bagegær, lever, bælgfrugter og hvede. B2 er også godt og findes i nogle af de samme fødevarer, nemlig mælk, æg, ost, yoghurt, grønne bladgrøntsager, kød og lever.

Frisureguide til kort hår - stort galleri

4 GLANS-FJENDER:

  • Varme brusebade. Afslut altid et bad med at skylle håret i koldt vand.
  • Overdreven solbadning. UV-stråler brænder glans af håret.
  • Farvning af håret mere end hver 6. uge er et no go.
  • Tiden. Hår falmer med alderen ... så tak for produkter.

SÅDAN FINDER DU EN GOD SHAMPOO

Det er (desværre) ikke kun en, der dufter skønt og skummer godt. En god shampoo er først og fremmest en, der er fugtgivende, hvad gælder hår og hovedbund.
Desuden skal dit shampoo-valg afspejle, om dit hår er kemisk behandlet (farvet eller afbleget), slidt, tyndt og fint eller kraftigt. Og så skal shampooen være tilpasset din hovedbund, som kan være svær at blive klog på. Her vil du få bedst hjælp fra en professionel - frisøren. Trods en glansfuld effekt, så undgå shampoo, der indeholder silikone. Kig i stedet efter blødgørende ingredienser som eksempelvis jojoba-olie.

FORSTÅ DIN MOUSSE

Glem alt om 80'er-mousse, hvor håret blev stift og klistret. Typisk er skandinavisk hår fint og fl yvsk med behov for et hjælpende løft, men stylingprodukter som mousse, gelé og voks/creme kan virke stik imod hensigten, hvis de bruges forkert. Især kan mousse-tips tåle genopfriskning:

  • Mousse skal anvendes i nyvasket, håndklædetørt hår
  • Mousse skal påføres ved hovedbunden og derfra ud på spidserne
  • Påfør en lille håndfuld mousse på en bredtandet kam og håret fra bund og ud på længderne. Prøv dig frem med mængden
  • Brug aldrig mousse i tørt hår

Stor fletningeguide: Vi giver dig en guide til 6 forskellige og meget populære fletninger

Kilde: L'Oréal Professionnel, tecni.art divisionen

HÅRVASK I BALANCE

Hår bliver ikke nødvendigvis kønnere i dagligt selskab med shampoo. Kendis-frisøren Gun-Britt har udtalt, at man med sindsro kan lade hele fem dage gå mellem sine hårvaske (det kræver blot, at du har en tør-shampoo ved hånden de sidste dage). Men nu kan hår jo begynde at lugte - især hvis du dyrker sport - og så er fem dage lang tid.

Dog er der enighed om blandt eksperter, at hyppig hårvask er med til udtørre hårbunden og dermed ændre måden, hvorpå dit hår føles. Når hovedbunden er for tør, vil hårsækkene trække i arbejdstøjet og udskille endnu mere fedt - og håret vil blive fedtet. Derfor handler det om at finde sin egen balance.

Læs også:
Undgå elektrisk hår med 3 tips fra frisøren

Find DIN frisure - download frisureguiden her

Læs også