Skønhed
4. april 2022

Alle vil have spejlblankt hår. Håreksperten giver dig her opskriften på det

Instagram og salonerne er enige – det glatte og glossy hår er populært som aldrig før, og den gode nyhed er, at du nemt kan lave det selv. Her får du frisørens bedste tips til skinnende hår.
Af: Julie Kraase Brandt

Foto: Giphy, Mega

Glat og shiny hår er pludselig at finde overalt.

På Dior og Chanels catwalks skulle håret være glat og skinnende, og på Instagram er det svært at komme udenom det spejlblanke hår.

(Se blot denne video, som vi kunne kigge på dagen lang.)

Hårtrenden er selvfølgelig også spotttet hos de kendte, og looket er blandt andet set hos tv-personlighed Kim Kardashian og skuespiller Maya Rudolph.

Maya Rudolph

Vejen til det blanke hår

Vil du selv prøve det blanke hår af, kan du allerede ved hårvasken begynde at arbejde på sagen.

Vælg en shampoo, der er farvebeskyttende og fugtgivende, og plej med en nærende balsam, der lukker skællaget, så håret får en glattere overflade (og dermed reflekterer lyset bedre).

Vil du sætte trumf på, kan du supplere med en nærende kur en gang om ugen.

Håreksperten: Sådan gør du

Frisør og cheftræner hos Wella, Stine Höppner, der har mere end 18 års erfaring i faget, siger heldigvis, at det spejlblanke hår er forholdsvis enkelt at skabe derhjemme:

Trin 1: Fordel et varmebeskyttende produkt i alt håret. Det kan gøres i vådt eller tørt hår, men sørg altid for at føntørre håret helt tørt, før du glatter.

Trin 2: Tid til glattejernet. Del håret op i to sektioner – det inderste og det yderste.

Det yderste sætter du op højt på hovedet, mens du glatter det inderste. Arbejd dig frem tot for tot. Børst håret forsigtigt igennem, når det er blevet koldt.

Trin 3: Afslut med en shinespray, der lægger et funklende lag yderst på håret.

Nedenfor kan du se Kim Kardashian, Hailey Bieber, Megan Thee Stallion og Gigi Hadid rocke det skinnende look.

Læs også