Denne ikoniske parfume har delt vandene i 47 år. Men skandalerne har stået i kø
Foto: Polfoto/PA Images/Ritzau Scanpix
Det er en rigtig duftklassiker, parfumen Opium.
Duften, til kvinder, er orientalisk og krydret og blev skabt for det franske modehus Yves Saint Laurent af parfumererne Jean Amic og Jean-Louis Sieuzac.
Inspirationen kom fra Kina. Yves siges selv at have været utrolig engageret i både udviklingen og lanceringen af parfumen. Han ønskede, at den skulle være, og dufte, perfekt.
Opium blev introduceret på markedet for 47 år siden, i 1977, og genererede hurtigt opmærksomhed på grund af sit kontroversielle navn.
Og det er ikke den eneste skandale, der har omgivet Opium.
I slutningen af 2000 blev der lavet en reklamekampagne for produktet med den engelske model Sophie Dahl, hvis nøgenhed og udtryk i annoncen mødte mindst sagt blandede reaktioner – over hele verden. Den blev meget flittigt omtalt i pressen.
Se den omtalte reklame for 'Opium' med Sophie Dahl som model her.
Foto: PR
Så, hvad dufter Opium så?
Toppnoterne er en blanding af frugt og krydderier, med mandarin, blomme, nellike, koriander og peber samt laurbærblad. Dens blomstrede mellemnoter består fortrinsvis af jasmin, rose og liljekonvalje, ud over nellike, kanel, fersken og irisrod.
Den understreges af den søde, træagtige basenote, som indeholder blandt andet sandeltræ, cedertræ og myrra samt rav, moskus og patchouli.
Skandalen bag Opium
Men hvad er så den skandale, vi taler om, og som har at gøre med navnet? Jo!
'Opium' vakte, som sagt, en hel del opstandelse på grund af sit kontroversielle navn. Nogle anklagede endda Yves Saint Laurent for at være liberal og støtte narkotika.
I USA krævede en gruppe kinesisk-amerikanere desuden, at navnet blev ændret, og at Saint Laurent kom med en offentlig undskyldning for "sin ufølsomhed overfor kinesisk historie".
De dannede et udvalg kaldet American Coalition Against Opium and Drug Abuse og udtrykte stor ophidselse over valget af et navn, der repræsenterede "en trussel, der ødelagde mange liv i Kina".
Men alle skriverierne om duften gjorde den kun endnu mere populær.
Den er stadig en bestseller – over hele verden. I Frankrig er den næsten lige så populær som Chanel No 5.
Foto: Staff/AFP/Ritzau Scanpix
Og Opium er kun den første duft af mange varianter. YSL lancerede den mandlige komplementduft, Opium pour Homme, i 1995, skabt af Jacques Cavallier, og flere versioner har set dagens lys siden da.
Denne artikel blev først bragt hos femina.se. Dette er en redigeret og oversat version.