Disse 6 ting afgør, hvornår du skal smide din mascara ud
Foto: Panthermedia
Mange af os sværger til den daglige mascara. Men eftersom den bliver brugt så ofte, kan det være godt at vide, hvornår det er tid til at skifte den ud med en ny, for der er nok mange af os, som lader den ligge i makeuppungen lidt længere, end vi burde.
1. Hvis du har sensitive øjne eller bruger kontaktlinser
Lad os starte med lidt fakta: Din mascara er blandt de makeupprodukter, du bør udskifte ofte. Nogle mener en gang hver halve år, andre hver tredje måned. Men makeupartist Lillian Aasebø har tidligere sagt til kk.no, at den bør blive skiftere oftere end det.
- Jeg ville i hvert fald sige en gang om måneden! Det er utroligt, hvor mange bakterier, den kan samle. Har du sensitive øjne eller bruger kontaktlinser, er det ekstra klogt.
2. Hvis du har lånt den til andre
Har du lånt mascaraen til en veninde eller datter? Låner du den ud, kan du nemmere få øjenbetændelse, da bakterier stortrives i produkter med højt vandindhold – som mascara. Her formerer de sig let.
LÆS OGSÅ: Sådan får du smukke vipper uden mascaraklumper
3. Den begynder at drysse
Du bør smide mascaraen ud, når den begynder at blive tør. De første tegn på, at den er ved at udtørre, er, at det er vanskeligt at få så fine og lange øjenvipper som før. Når mascaraen bliver tør, vil kvaliteten ændre sig, og den drysser mere.
4. Hvis du har tilsat vand
Der er nogle, der tilsætter vand – og endda fugtighedscreme – i mascaraen for at få den til at holde længere.
Lige umiddelbart kan vandet da også gøre den tørre mascara mere flydende (alene det faktum at mascaraen er tør er et sikkert tegn på, det tid til at købe en ny), men undlad at gøre det. Det kan nemlig give dig en solid omgang øjenbetændelse.
5. Hvis du har været syg
Ligesom det ikke er klogt at bruge den samme tandbørste, som du brugte, da du havde influenza, er det heller ikke smart at bruge den samme mascara, du brugte, da du var syg – især ikke, hvis du har haft en øjeninfektion.
LÆS OGSÅ: Se makeupbommerten, der gør dig 5 år ældre
6. Hvis mascaraen klumper
Hvis din mascara begynder at blive vanskelig at åbne, eller den klumper, er det tid til at udskifte den. Selvom det vil ske med tiden, vil det ske endnu hurtigere, hvis du bruger mascarabørsten til at pumpe luft ned i beholderen. Mascarabørsten skal rulle ud, ikke skubbes ind og ud i hurtige bevægelser.