Ecooking: Tina laver økologisk mad til huden
Foto: Jonna Fuglsang Keldsen
Tina Søgaard er kvinden bag mærket Ecooking
Jeg gør bare sådan og sådan. Og så kan jeg lige tilføje dette...
49-årige Tina Søgaard står hjemme i sit køkken i Kolding. Hun har fundet en kasserolle, en kokosolie og noget honning frem. Det er ingredienser til et Ecooking-produkt. Ved siden af dem ligger bogen ”Min egen vej” af Mille Dinesen.
Og man må sige, at Tina er gået sin egen vej. Allerede fra hun var ganske lille og voksede op i en mindre by på Djursland, skilte hun sig ud fra mængden. Beboerne i byen gik enten i kirke eller dyrkede sport. Tina dyrkede sport - men ogå sin store passion for cremer og dufte.
– Dengang kunne man tage bussen ind til Randers, hvilket tog en times tid. Bussen holdt så i Randers i en time, og så kunne man tage med den tilbage til Djursland på samme billet. I den time, mens bussen ventede, gik jeg altid op i Matas, og de ansatte kendte mig efterhånden, så jeg fik en masse prøver. Min mor har fortalt mig, at når jeg kom hjem på værelset, sad jeg og duftede til cremerne. Jeg smagte endda på produkterne, og det gør jeg stadig.
Når man er i Tinas selskab, ledes tankerne let hen på Pippi Langstrømpe. Ikke blot på grund af hendes fyldige og lækre røde hår, men også fordi hun er impulsiv, handlekraftig og ikke ser på begrænsningerne. Pippis motto ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt”, passer perfekt på Tina.
Den indstilling til tingene kan formentlig være grunden til, at hun i dag står som ejer af en virksomhed, der er så populær, at produktionen ikke kan nå at følge med efterspørgsler fra hele verden. På et enkelt år er dens omsætning steget med 500 procent.
LÆS OGSÅ: Vild med Ecooking? Få også andre gode råd til at undgå tør vinterhud
Skabt af eget behov
Faktisk var det ikke meningen, at Tinas ”hjemmekogeri” skulle blive til Ecooking eller kommercielt på nogen måder. Det hele begyndte nemlig med Tinas eget behov. I 2008 oplevede hun en livskrise. Hun blev skilt fra sin mand, som arbejdede i samme virksomhed som hende. Og fordi det ikke var en mulighed at forsætte sammen i samme firma, var det hele tæppet, der blev revet væk under hende.
– Det var den hårdeste tid. Jeg tabte mig 10 kilo, og det hele sagde bare ”wuung” og faldt sammen. Min hud blev helt rynket, fordi den jo ikke kunne følge med vægttabet.
Tina gik regelmæssigt til kosmetolog, men hverken behandlinger eller cremerne hjemme på badeværelset hjalp på hudproblemet. I hendes daværende job var hun sælger for homeparty-firmaet Shangri-la,der handler med produkter inden for personlig pleje. Af og til fik hun mulighed for at komme med i laboratoriet, hvor cremerne blev produceret, og her fandt hun ud af, at hun havde flair for at lave cremer. Efterhånden fik hun opbygget en solid viden i forhold til råvarer. Hun tog derfor sagen i egen hånd:
– Jeg ved, hvad der virker, så jeg tog nogle råvarer med hjem og begyndte at kokkerere i køkkenet. Her kiggede jeg kun på, hvilke ingredienser, der ville give en her og nu-effekt. Syv produkter blev sammensat og sat i køleskabet uden nogen form for konserveringsmiddel. Efter at jeg havde brugt min hjemmelavede creme i få uger, spurgte mine venner: ”Hvad er der lige sket? Har du fået sprøjtet noget ind i huden?” og ”Kan vi ikke få noget af det?”
Tina begyndte derfor at lave flere portioner og hældte det over i gamle snapse – og syltetøjsglas. Faktisk gik det hen og blev en terapi for Tina. Mens hun stod i køkkenet og rørte cremer, glemte hun helt alle sine dystre tanker og problemer.
– Folk kom og sagde ”min mand har fået skægpest” eller ”min søn har bumser”, og så lavede jeg flere forskellige cremer. Jeg glædede mig altid til det.
Ikke længe efter blev Tina kontaktet af en kvinde, der har en lille strandbiks ved Vesterhavet. Hun havde prøvet en af cremerne gennem en venindes veninde og ville sælge den i sin butik. Tina håndrørte derfor 25 af hver af sine syv produkter. I og med at de skulle sælges, fik hun lavet etiketter, som jo så krævede et navn. Og her blev Ecooking født.
– Jeg gik egentlig ikke så meget op i det med navnet. Det var jo bare til en lille biks. Så jeg tænkte hurtigt ”det er økologisk, og det er lavet i mit køkken. Det må blive Ecooking”, fortæller Tina.
Alle Tinas 175 glas i den lille strandbutik blev solgt på halvanden dag.
Ecooking voksede, og skabspladsen hjemme i Kolding blev knap. Tinas hjemmekogeri i køkkenet blev derfor erstattet af lokaler i byen Bjert lidt uden for Kolding.
I slutningen af 2016 kom Ecooking ind på apotekerne og fik produkter i en butik i det centrale København. I marts i år var Tina til verdens største kosmetikmesse i Italien – en messe, der er 34 gange større end messecenter Herning, hvor der er alt inden for skønhed.
– Vi blev fuldstændig væltet over ende dernede. Det var så vildt. Folk fra over 60 lande ville have Ecooking med hjem. Og det kan vi jo slet ikke. Vi kan ikke engang følge med på efterspørgslen herhjemme.
I dag forhandles Ecooking i Sverige, Norge, Tyskland, Hongkong, Finland, Korea, Taiwan, England og Schweiz. Målet er at være i 20 lande om fem år og i 50 lande om 10 år.
Der er nu ro på hjemmefronten, begge Tinas døtre er fløjet fra reden, og hun er klar til at erobre verden med Ecooking.
LÆS OGSÅ: Birgit Aaby startede sin egen millionforretning fra bunden: "Heldet rammer den, der arbejder hårdt"
Et ærligt produkt
Men det er jo et helt eventyr, at et slags terapeutisk hjemmekogeri af cremer kan udvikle sig til et verdensomspændende brand.
Tina siger ydmygt, at hun har været heldig. Men hun tilføjer, at succesen også skyldes, at hendes produkter gør en forskel. En creme skal ikke bare være en creme. Den skal kunne noget. Der er derfor ikke sparet på råvarerne:
– Man kan altid finde noget fra naturen eller køleskabet, som er en pendant til kemisk fremstillede råvarer. I stedet for at bruge en syre mod alderspletter kan man bruge en ananas. Lige dér har jeg en vidensbank, som også er min helt store passion, fortæller Tina.
Og så skyldes succes formentlig også, at Tina har hjertet på det rette sted – præcis som Pippi:
– Jeg gør det her, fordi jeg elsker det. Jeg bliver oprigtigt glad, når jeg modtager et foto af en hånd, der har været skoldet, og mine produkter har hjulpet. Det er helt fantastisk at kunne gøre en forskel. Jeg vil gerne øse ud af alle de råd, jeg har. Også om, hvordan man selv kan lave produkterne. Så indvender mange, ”jamen så forærer du jo dine guldkorn væk”, men det er jeg ligeglad med. Det er ikke for at lave forretning, at jeg gør det.