Skønhed
10. november 2016

Få Marianne Tromborgs bedste skønheds-tips

Deres mineralfoundation, deres blush...vi kunne blive ved! Det danske hudpleje- og makeupmærke Tromborg laver nogle virkelig gode produkter. Bliv klogere på, hvad kvinden bag hele successen selv gør for at pleje sin hud og få hendes bedste skønhedstip.
Af: Susse Wassmann (redigeret til web af Lindi Winkel)
Marianne Tromborg deler ud af sine bedste tips til en smuk hud

”Vi har vores egen fabrik i Jylland, hvor vi får lavet alt. På det område er vi nogle gamle hippier, for selvfølgelig kan man lave det billigere alle mulige andre steder. Men vi vil vide, at de, der laver vores produkter, er voksne mennesker, der lever godt og har det rart, og vi følger helt konsekvent vores produkter fra mark til maskine," fortæller Marianne Tromborg, kvinden bag det succesfulde danske beauty-mærke i den seneste udgave af Q - Kvinder med kurver.

Det kan vi lide!

Og derfor tænkte vi, at det også var passende lige at give jer lidt ekstra info om Mariannes egne skønhedsrutiner:

Hvilket krops- eller ansigts-produkt vender du altid tilbage til?

"Vores egen Body Lotion er flødeskum og fløjl på kroppen. Jeg kalder den faktisk selvtillid på dåse. Den er utrolig sanselig og en magisk fugtgiver."

Hvilket hårprodukt vender du altid tilbage til?

"Nu har jeg psoriasis, så det er meget få produkter, min hovedbund tåler. Tim, vores biokemiker, har lavet to fantastiske shampooer, som jeg tåler uden problemer, og vores Shine & Repair Shampoo er lige nu min foretrukne, da jeg ikke behøver at bruger conditioner bagefter."

Hvis du skal give din hud ”dét ekstra”, hvad gør du så?

"Så sover jeg med vores Enrichment Leave On Mask, som giver huden et utroligt boost. Den fugter og exfolierer samtidig, og lægges i et tyndt lag morgen eller aften. Absolut fantastisk som natkur."

Beskriv din skønhedsrutine?

"Hver morgen og aften renser jeg min hud med Herbal Cleansing Water - et skvæt på en vatrondel er nok. Den renser i dybden og fugter samtidig, nemmere bliver det ikke. Morgen og aften bruger jeg Molecular Messenger Cream. To gange om ugen får jeg brugt vores fantastiske masker. Denne rutine holder min hud gennemfugtet."

Hvad er dit ultimative skønhedstip?

"Elsk dig selv!"

Læs også: 10 hjemmelavede ansigtsmasker

Læs også: Guide: Få de smukkeste bryn

Læs også: Q tester mascara (og den dyreste er ikke den bedste)

Læs mere om:

Læs også