Glat hud uden nåle
Foto: Colourbox
Efter Madonnas forbillede er der kommet gang i de metoder til foryngelse, der går ud på at pumpe aktivstoffer ind i huden - effekten ser man jo tydeligt på "M".
Madonna sværger som bekendt til oxygenbehandlinger, som går ud på at anvende ilt under højt tryk til at transportere de ønskede ingredienser ned i hudens dybere lag.
En anden behandling er imidlertid kommet på banen.
Metoden, som er helt ny herhjemme, foretages ifølge de informationer, vi har fået, på Clinic CosmeCare i Knabrostræde i København, hvor også plastikkirurger er tilknyttet.
Indehaver Maryam Nazem er selv uddannet sygeplejerske, hudterapeut og akupunktør, og metoden, hun anvender, kaldes for Transderm.
Læs her - Find din rigtige foundation
Transderm kombinerer nemlig den indledende mikrodermabrassion (hudslibning, red.), som fjerner døde hudceller og baner vej for optimal udnyttelse af den valgte ingrediens, med, hvad man kalder for dermo-elektroporation. Det lange ord dækker over en teknologi, som går ud på, at svage elektriske impulser skubber aktivstoffer ind i huden via hudens "vandkanaler", på samme måde som blev det sprøjtet ind med nål.
Derfor kaldes Transderm et alternativ til forskellige typer injektioner og er godkendt som sådan af de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA.
Læs mere om klinikken og behandlingen på www.cosmecare.dk