Guide: Ny hårfarve - rødhåret
Foto: All Over
Rødt hår giver et helt særligt look, og der er nok en grund til, at Hollywood-stjerner som Julianne Moore og ikke mindst Nicole Kidman har beholdt deres smukke røde hår igennem årene. Går du selv og overvejer at farve håret rødt, så læs guiden nedenfor først:
HVEM KAN BÆRE DET?
Kvinder med lys hud eller hud med en rødlig undertone er de smukkeste rødhårede, hvorimod kvinder med gylden eller olivenhud har en del sværere ved at finde en farve, der passer til deres hudtone.
DET SKAL DU OVERVEJE, INDEN DU BLIVER RØDHÅRET
- Selvtilliden skal være i orden
Rød kræver en del selvtillid, da det er en farve, man lægger mærke til. Derfor skal trives med at få opmærksomhed.
- Dit hår skal være sundt i forvejen
Hvis du har tørre spidser eller dit hår er meget tørt og beskadiget, vil det være svært for håret at holde på den røde farve.
- Du skal undgå hyppig hårvask
Som rødhåret skal du ikke vaske håret mere end 2 gange om ugen. Bliver det for fedtet, kan du skylle det med vand eller bruge tørshampoo i hårrødderne.
- Du skal vælge den rette shampoo
Undgå at bruge skælshampoo og andre lignende produkter, da de er for skrappe til farvet hår, og får farven til at gå for hurtigt ud.
- Du skal passe på solen
Farvet hår er ikke glad for sol, da den får kuløren til at falme hurtigt. Put et tørklæde over håret eller brug et styling produkt med UV-filter.
Kilde: Marie Claire
Læs også: 6 tips til dig, der overvejer pagehår
Rødt hår kan være så smukt - se galleriet nedenfor med kendte kvinder, der alle har rødt hår som ét af deres kendetegn: