Skønhed
12. marts 2025

Her er de bedste skønhedsnyheder i marts

Terapicremen, der redder din hud (virkelig) og et helt nyt hudplejebrand, hvor selv emballagen er 100% bionedbrydelig. Her er de bedste skønhedsnyheder i marts.
Af: Rose Maria Behavý
skønhedsnyheder marts

Foto: PR

Denne artikel indeholder sponsorerede links.

Der er altid nye, lækre skønhedsprodukter, der kan forsøde tilværelsen, og marts er ingen undtagelse.

Hvad enten du trænger til en creme, der er som terapi for huden på tube, har et brændnede ønske om, at din hudpleje skal være 100% bionedbrydelig eller mangler en ny version af en gammel kending på parfumefronten, så leverer marts måned varen eftersom der er masser af gode nyheder på skønhedsfronten.

Rudolph Care ‘Firming Therapy Rich Cream’

Den dufter som stort set alle andre produkter i Rudolph Cares sortiment, og det lyserøde ydre kan foranledige en til at tro, at der her blot er tale om ‘endnu en creme’. Det er ikke tilfældet. Den nye ‘Firming Therapy Rich Cream’ er en ekstra rig creme, der kan bruges både dag og nat, og som med sin fede, fløjlsbløde konsistens smelter ind i huden, giver den glød og fylder den ud på den helt rigtige måde - tilmed uden at fedte. Cremen indeholder (blandt mange andre potente og effektive ingredienser) en særlig æblestamcelleteknologi, der booster hudens naturlige evne til at regenerere og skabe nye celler. Cremen er desuden beriget med fugtgivende hyaluronsyre, økologiske olier og sheasmør - og cremen er Svanemærket og Ecocert COSMOS Organic certificeret.

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/rudolph.jpg

Foto: PR

Rudolph Care, 795 kr., kan købes her

Bioli Skincare ‘Moisturizing and Protecting Day Cream’

Danmark har fået et helt nyt hudplejebrand - og det er virkelig et, der er værd at skrive sig bag øret. Ikke nok med at produkterne er udviklede og producerede i Danmark, er fri for parfume og kendte hudirritable ingredienser, er allergi-certificerede og dermatologisk godkendte til sensitiv hud, så er produkterne tænkt helt til ende. Som i helt. Emballagen er nemlig 100% bionedbrydelig og er fremstillet af materialer med lav miljøpåvirkning uden plastik og glas. Det betyder, at når man har brugt sin creme op, kan emballagen placeres i komposten, hvor den vil bionedbrydes naturligt. Og du har virkelig lyst til at bruge denne creme helt op. Den silkebløde, lette tekstur virker skøn og beroligende på huden, som føles både styrket, fugtet og næret efter brug.

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/bioli.jpg

Foto: PR

Bioli, 520 kr., kan købes her

Issey Miyake ‘L'Eau d'Issey Eau de Parfum Intense’

Der er noget nærmest trygt over parfumer fra Issey Miyake. Fra den ikoniske, kegleformede flakon til de velkendte, dragende og let mystiske duftnoter, der altid sender sindet på en rejse mod øst. Den nye variant af duftklassiskeren er ingen undtagelse. Ved første møde med næsen fristes man til at tro, at man bader i samme florale univers som den originale L’Eau d’Issey, men hurtigt tager et strejf af saltvand over - det kommer fra havplanten Posidonia - og herefter overtager beroligende noter af den aromatiske ylang-ylang, grundet af sødmefuld vanilje. Kort sagt: en duft, der forfører, besnærer og overrasker.

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/Issey.jpg

Foto: PR

Issey Miyake, 905 kr., kan købes her

Narciso Roderiguez ‘Eau de Parfume Intense’

Der er altid smæk på duftoplevelsen hos Narciso Rodriguez, og den nye ‘Intense’-version er ingen undtagelse. Duften er en videreudvikling af klassiskeren ‘For Her’, men hvor originalen er mørk og sensuel med karakteristika af pachouli, vetiver og musk, så er denne nye duft en sødmefuld floral eksplosion med bergamotte, fersken, vanilje og hvide blomster. Den indeholder dog - ligesom originalen også både vetiver og musk, som er med til at give den samme strejf af sensualitet som sin storesøsterduft.

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/narciso.jpg

Foto: PR

Narciso Roderiguez, 645 kr., kan købes her

Laura Mercier ‘Tinted Moisturiser Natural Dewy SPF 30’

Hvis du ikke er verdens største foundation fan, men alligevel gerne vil have en lille smule dækeffekt - plus en masse andre gode egenskaber - så læs med her. Laura Mercier har nemlig begået en ny tintet moisturizer (det, vi på dansk vil kalde en farvet dagcreme), der ud over at smelte usømmeligt ind i huden og dække uden at dække til også er beriget med solfaktor 30 (du skal jo alligevel have solcreme på, ikke?), probitica og fugtgivende ingredienser. Der er med andre ord tale om en hybrid mellem en klassisk dagcreme, en foundation og en solcreme, der tilsammen plejer og fugter din hud, udjævner hudtonen, giver en dewy finish og ikke mindst yder solbeskyttelse. Hvad mere kan man bede om?

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/lauramercier.jpg

Foto: PR

Laura Mercier, 339 kr., kan købes her

Drunk Elephant ‘Mello Marula Cream Cleanser’

Nogle renseprodukter er så effektive, at de også renser huden for gode sager. Det gør den nye rensecreme fra Drunk Elephant op med. Her er der tale om et cremet renseprodukt, der med sin milde pH-værdi på 5,0 er skånsomt for huden. Rensen indeholder blandt andet havregryn og marulaolie og fjerner effektivt snavs, vandfast makeup og solcreme, selv omkring øjenområderne.

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/drunkelephant.jpg

Foto: PR

Drunk Elephant, 319 kr., kan købes her

A-Derma ‘Exomega Control Emollient Night Cream’

Alle, der døjer med sart og kløende hud kender til A-Derma. Og hvis det ikke er tilfældet, så er det på tide at stifte bekendtskab. A-Derma er specialister i cremer til ‘problemhud’ og har netop sendt en ny, hjælpende hånd på markedet: En innovativ natcreme, der øjeblikkeligt beroliger og dæmper kløe og som grundet sin komplekse kombination af effektive ingredienser kan mindske antallet af natlige opvågninger grundet kløe som synes værre om natten og dermed forbedre søvnkvaliteten. Cremen indeholder blandt andet Rhealba® havre og Helichrysum og kan anvendes på både krop og ansigt - og den er naturligvis parfumefri.

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/Aderma.jpg

Foto: PR

A-Derma, 200 kr., kan købes her

Nivea ‘Cellular Hyaluron Serum’

Nivea har lanceret en (perle)række af nye, specialiserede sera, der alle er målrettede specifikke behov. En af dem er den nye hyaluronsyre-serum, der med sin hurigt absorberende celleaktiverende formel hjælper med at sætte gang i cellernes naturlige regenereringsprocess. Det er et let serum med hel 20% hydra glycerin og hyaluronsyre, der fugter huden i dybden. Den lette tekstur gør desuden, at serummet trænger hurtigt ind i huden og snildt kan bruges under dagscreme og makeup, uden det føles for voldsomt.

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/nivea.jpg

Foto: PR


Nivea, 135 kr., kan købes her

Miild ‘Soft Sculpt Lipliner’

Vil du definere dine læber uden de virker overtegnede? Så er det Miilds nye lipliner, du skal række ud efter. Læbeblyanten giver dine læber naturlig definition og kan let ‘smudges’ så overgangen synes sømløs. Præcis det, du gerne vi have.

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/Miild.jpg

Foto: PR

Miild, 180 kr., kan købes her

Elizabeth Arden ‘Eight Hour HydraPlay 2-in-1 Cleanser’

Denne cleanser er lidt af en gamechanger. Ikke nok med at du kan rense din hud effektivt for dagens makeup og urenheder, så kan du lade rensen sidde på huden i et minuts tid og lade den virke som en maske for dybere renseeffekt. Hvor smart er det lige? Rensen forener desuden mange af de velkendte ingredienser og dufte fra den ikoniske Eight Hour Cream - blandt andet citrusolier. Denne rens indeholder desuden pink kaoliner, der er med til at rense huden grundigt og et særligt ProRenewal Complex™ med præ- og postbiotika for at støtte og afbalancere hudens mikrobiota.

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/arden.jpg

Foto: PR

Elizabeth Arden, 225 kr., kan købes her

Clinique ‘Even Better Clinical™ Vitamin Makeup SPF 50’

Clinique har skabt en foundation, der som navnet antyder skal være endnu bedre, end noget, du før har kendt til, og som er beriget med både vitaminer og SPF 50. den oliefri foundation dækker smukt, giver glød og tillader huden at ånde. Ud over at have høj solfaktor, er består formlen også af 4% B3-vitamin, som giver huden energi, hele fem C-vitaminkomplekser, der tilfører huden antioxidanter og vitamin E, som styrker hudens barriere. Hvem skulle have troet huden kunne nyde så meget godt af makeup?

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/clinique.jpg

Foto: PR

Clinique, 390 kr., kan købes her

Clarins ‘Extra-Firming’

Clarins har netop lanceret en serie bestående af dag- og natcreme, særligt målrettet moden hud. Den innovative formel er udviklet særligt til at fremskynde hudens kollagenproduktion gennem ingredienser som kollagen polypeptid, pecan-ekstrakt og mitracarpus-ekstrakt. Cremerne indeholder desuden niacinamid, som er et molekyle, der hjælper med at genoprette en jævn hudtone og give glød. Fås også som refill.

https://imgix.femina.dk/2025-03-12/clarins.jpg

Foto: PR

Clarins, 730 kr., kan købes her

Læs mere om:

Læs også