Hvilken skønhedstype er du?
Den klassiske
Er du til den klassiske stil a la Chanel, og synes du Audrey Hepburn er forbilledlig? Så er du den klassiske type. Kig efter mærker som Clinique, Elizabeth Arden, Dior og Chanel. Klassisk i emballagen og med brugbare nyheder samt et stabilt sortiment der virker år efter år.
LÆS OGSÅ: Test dig selv - hvilken parfume er du til?
Den trendy
Er du til den lidt rockede, skæve og trendy stil, og synes du at kvinder som Kate Moss og modellen Cara Delevingne er definitionen af cool? Så er du den trendy type, der har en finger med på pulsen, og nyder at prøve nye produkter. Følg med på skønhedssiderne i både ind- og udenlandske magasiner og blogs. Her vil du finde produktnyheder fra Embryolisse, Bioderma, Moroccanoil og Nars.
Den økobevidste
Er du den økobevidste type, der tænker på omverdenen og elsker designere som Stella McCartney, der laver bæredygtige designs? Så er du økotypen, der ikke bare mener, at produkterne skal virke, men også skal være produceret med omtanke for omverdenen og gerne i naturlig nedbrydelig emballage – og uden alt for mange unødvendige tilsætningsstoffer. Mange danske mærker er værd at holde øje med, og også produkter fra Jurlique og Kiehl's.
Den sporty
Er du til nemme produkter i håndterbar emballage, og elsker du Ralph Laurens og Tommy Hilfigers all american design? Så er du den sporty type. Et hav af produkter er ikke dig, men lækkerheden skal stadig være der. Prøv mærker som Biotherm, Clarins og Vichy og stik evt. næsen forbi dit lokale apotek, der de seneste år har udvidet sortimentet betydeligt på skønhedsfronten.
LÆS OGSÅ: Skønhedsprodukterne du bør smide ud